Selvhjælpsgruppemøde torsdag den 9. februar kl 19.15 – 21.15

Kære alle

Så er der igen møde i selvhjælpsgruppen.

Vi mødes i PIOs lokaler, Jernbanegade 15, 5000 Odense C.

Vi er vært med lidt sundt og sødt, tag drikkelse med.

Tilmeld dig og læs mere på vores FB side “Snakke/hygge SSF”

Det er gratis at deltage.

Vi glæder os til at se jer.

Christina og Annethe

Foredrag med lene Sonne d. 17. nov. 2016

Foredrag med Lene Sonne

lene-maj-16

Torsdag den 17. november

Kl 19 – 21.30

Vestre skoles samlingssal

Søndergade 41

5500 Middelfart

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN OG UNGE I foredraget vil Lene Sonne komme ind på, hvad der karakteriserer sensitive børn og unge, hvordan de oplever verden, og hvilke betingelser der skal til, for at sensitive børn og unge trives bedst muligt. Der vil indgå en række eksempler fra Lenes rådgivningsvirksomhed og fra bøgerne “Sensitive børn” og “Sensitive Unge”

Lene Sonne har tidligere været leder af børnehaver og SFO, arbejdet på produktionsskoler, efterskoler og ungdomsskoler. Hun er uddannet psykoterapeut og dramaleder. I 2012 blev hun certificeret protreptiker og er dermed uddannet til at bruge en coachingmetode, der tager udgangspunkt i filosofien og de eksistentielle spørgsmål i livet. Se mere på www.lenesonne.com

.Billetter købes på:

www.billetto.dk

Pris: 50 kr. pr. person.

Der vil i pausen være mulighed for at købe

Kaffe, the, vand og kage.

Forfatter til disse to bøger.

 

Snakke hygge aften torsdag den 6. oktober.

Torsdag den 6. oktober kl 19.15 til kl 21.15 er der igen snakke hygge selvhjælpsgruppe komsammen.
Vil du vide mere, så gå ind på “snakke/hygge SSF”, der er både oplysninger og tilmelding. Der kan du også se, hvem der deltager.

Tag selv drikkelse med. Vi tager kage og frugt med.
Du må meget gerne tage et emne med, som vi skal snakke om.
Mange hilsner, vi glæder os til at se jer.
Christina og Annethe

Snakke hygge aften

Torsdag den 8. september holder vi igen snakke hygge aften i selvhjælpsgruppen.

Det foregår i PIOs lokaler, Jernbanegade 15, 5000 Odense C.

Det er gratis at deltage, men tilmeld dig gerne på Facebook siden “snakke/hygge SSF”.

Tag selv drikkelse med, Særligt Sensitive Fyn tager slik, frugt og eller kage med.

Der kommer oftest mellem 7 og 12 særligt sensitive i alle aldre og begge køn, så mød op – du skal være så hjerteligt velkommen.

Vi ses.

Christina og Annethe

This entry was posted on 11. august 2016.

Bare det var på Fyn.

Ebeltoft

Aktiver dit potentiale. Så klart kan det siges fra 48-årige Simon Taus Philip Nielsen, når snakken falder på Europas første tænketank for særligt sensitive, som han for nyligt har grundlagt.

En tænketank, der skal være med til at give den del af befolkningen, der har de særlige karaktertræk, nogle redskaber som kan få mange af hverdagens udfordringer til at forsvinde og i stedet kan blive til positive oplevelser.

»Det er omkring hver sjette af os alle sammen, der i større eller mindre grad har de her karaktertræk, som falder under kategorien særligt sensitiv. Så der er masser af mennesker, der hver dag forsøger at finde en måde at få hverdagen til at hænge sammen på, så de ikke brænder sammen i hovedet,« siger Simon Taus Philip Nielsen.

Det er ikke mere end to år siden, at han selv fandt ud af, at han er særligt sensitiv, og siden da er det gået stærkt for den selvstændige reklamemand.

Én bogudgivelse, masser af foredrag og nu Europas første tænketank om emnet.

Alt sammen ved siden af arbejdet med sig selv.

»Jeg er nået til det punkt nu, hvor jeg har styr på, hvordan jeg selv fungerer med de her karaktertræk. Og så vil jeg gerne være modig og prøve at give andre nogle værktøjer til at arbejde med sig selv, så de forhåbentlig kan opnå det potentiale, der ligger i at være særlig sensitiv,« siger Simon Taus Philip Nielsen.

Rykker ud i foyeren

Men hvad betyder det egentlig at være særlig sensitiv?

Faktisk er Simon Taus Philip Nielsen ikke særlig glad for netop den betegnelse og er blevet mere bidt af betegnelsen »sansestærk«.

»Der er to træk, der går igen hos sansestærke personer. De får nogle meget intense sanseindtryk og er f.eks meget gode til at opfange stemninger på arbejdspladsen eller i forsamlinger. Derudover har de rigtig mange tanker i hovedet, som kan være svære at få ud igen,« forklarer Simon Taus Philip Nielsen.«

Konkret betyder det, at den 48-årige reklamemand blev selvstændig, fordi han ikke kunne holde ud at sidde i storrumskontor med mange andre og i stedet satte sig ud i foyeren for at arbejde. Simpelthen for at få ro i hovedet til sit arbejde.

»Sansestærke personer har ofte også en tendens til at lide af et lavt selvværd. Derfor er man mange gange for ivrig i at løse opgaver for chefen og man bruger ofte alt for mange timer og skyder mange gange over målet ved at levere noget, der er langt over det forventede,« siger Simon Taus Philip Nielsen.

Netop de problemstillinger på arbejdmarkedet skal tænketanken beskæftige sig med i første omgang.

Her bliver der senere på året udgivet en interviewbog med særligt sensitive personer og deres oplevelser, og samtidig er Simon Taus Philip Nielsen i gang med at lave nogle værktøjer, der kan være med til at hjælpe folk gennem udfordringerne og i stedet give plads til de nødvendige ting.

»Det handler meget om, at man skal lære at sortere sine tanker og opgaver efter, om det er nødvendigt, og om man kan lide det. Kan man sige nej til begge dele, så skal man glemme det og smide det helt væk,« siger grundlæggeren, der inviterer folk til at besøge hjemmesiden for mere info.

Fakta – Aktiver dit potentiale:

  • Tænketanken er startet af 48-årige Simon Taus Philip Nielsen.
  • Formålet med tænketanken er i bund og grund at give sensitive mennesker indsigt og værktøjer til at aktivere deres potentiale.
  • Det skal ske gennem coaching, foredrag og bøger.
  • Fokus vil i starten være på særligt sensitive og arbejdsmarkedet, da det ofte er her, hvor der opstår problemer.
  • Tænketanken består indtil videre af Simon Taus Philip Nielsen og et advisory board på fem personer.
  • Kilde: www.aktiverditpotentiale.dk
This entry was posted on 11. august 2016.

Snakke hygge aften

Det er gratis at deltage i vores snakke hygge aften, hvor vi mødes til hyggeligt samvær i et par timer. Medbring selv det, du vil drikke, foreningen kommer med lidt sødt. Alle særligt sensitive er velkommen, du behøver ikke tilmelde dig. Mange hilsner, Christina og Annethe.

Finder sted i PIO’s lokaler i Jernbanegade 15, Odense C torsdag den 11/8-2016.

This entry was posted on 18. juli 2016.

Foredrag med Susanne Møberg i Munkebo om særligt sensitive børn.

Susanne Møberg

Torsdag den 3. marts 2016

kl 19 – 21.30

Munkebo Idrætscenter, Mosevangen 2, 5330 Munkebo

Susanne Møberg er uddannet pædagog, forfatter, Coach og Mindfullnes instruktør.

Desuden har Susanne Møberg gennem mange år specialiseret sig i det at være særligt sensitiv.

SÆRLIGT SENSITIVE BØRN Hos hvert femte barn er nervesystemet mere fintfølende. Barnet registrerer og indoptager flere indtryk og stemninger, og det bearbejder indtrykkene mere nuanceret og mere detaljeret. Barnet har mere at forholde sig til end flertallet. Særligt sensitive børn er i højere grad disponerede for at føle sig overstimulerede og udmattede, fordi der ganske enkelt skal mindre til, før det sker. Særligt sensitive børn er forskellige, derfor er der forskel på, hvordan børnene reagerer, når de er overstimulerede. Der hører mange særdeles positive egenskaber med til at være særligt sensitiv, når man forstår at forebygge og håndtere overstimulering. Kom og få en grundig forståelse for, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Du får konkrete råd og værktøjer til, hvordan du kan hjælpe dine børn og dig selv til at skaber de bedste betingelser for sensitiviteten i dagligdagen. Foredraget henvender sig til fag personer og til forældre til særligt sensitive børn samt til særligt sensitive voksne, der ønsker at få en større forståelse af sig selv som barn.

Billetter købes på:

www.billetto.dk

Pris: 100 kr. pr. person.

Cafeteriet har åben i pausen.HSP-logo

 

 

This entry was posted on 8. februar 2016.