Archive | juni 2014

Ny selvhjælpsgruppe med opstart d. 29 juli

SELVHJÆLPSGRUPPER FOR SÆRLIGT SENSITIVE.

Vi starter op med første gruppe Tirsdag d. 29 Juli, kl. 19.00 – 21.00 i frivilligcentret Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.

Gruppen vil bestå af ca.6 særligt sensitive, samt Janni og Susanne fra HSP-Fyn. Det er vigtig, at man ikke har nogle psykiske sygdomme og at man er villig til at åbne sig selv i gruppen. Dette er IKKE terapi, men at man, måske med nogle oplæg fra Janni og Susanne, får brugt hinanden til at få vendt nogle af hverdagens problemstillinger som særligt sensitive.

Gruppen mødes hver anden tirsdag (ulig uge) og prisen er 100 kr. pr. gang, som dækker divs. udgifter.

Tilmelding kan ske på e-mail: wiinbergmortensen@gmail.com.
Skulle du have sendt Janni en besked, så venligst lige meld tilbage til hende eller mig, om du stadig ønsker at deltage i gruppen.

Det varme gear.

Lise August.jpg

At skifte til det varme gear

LOF har mødt psykolog Lise August til en snak om at takle hverdagens udfordringer. Om at være aktiv, møde alle kravene fra omverdenen – og ikke mindst os selv, og samtidig finde ro og balance. Det handler om at kunne slappe af midt i alle anstrengelserne.

Om honningfælden
Mange mennesker oplever, at der er fra alle sider stilles en masse krav, og samtidig vil vi gerne kaste os ud i nye projekter. Det virker som om, det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at der skal være fuld fart på hele tiden – og nogle gange går det måske stærkere, end vi kan magte. Men det behøver ikke at være et spørgsmål om at vælge enten roen eller aktiviteten, pointerer Lise August.”Det virkelig interessante er, når vi lærer at slappe af midt i alle anstrengelserne i stedet for at tro, at afslapning kun er muligt foran en stille sø, eller mens man flyder i en blød sofa. Jeg tror mange forbinder indre fordybelse eller nærvær med at trække sig tilbage fra mange ting. Men i virkeligheden bør målet med at meditere eller gå til yoga eller arbejde med sig selv psykologisk være, at vi bliver mere bevidste om vores valg og vores fravalg, så vi i højere grad vælger nogle aktiviteter, som giver os energi til at have et aktivt liv”.

Hvis vi ikke vælger fra, risikerer vi at falde i det, man kan kalde for “honningfælden”. Det er den situation, man kan havne i, når man interesseret og engageret giver sig i kast med en masse og lige pludselig oplever, at man ikke kan overskue det hele – selvom man altså selv har valgt og gerne vil det hele. “Du kan sige, at honningfælden venter lige om hjørnet, hver gang vi blive engagerede”, siger Lise August.

Tidsånden ånder os i nakken
“Jeg tror der er en tidsånd som ånder os i nakken. At det medfører en form for skyld, hvis man ikke har realiseret sig selv. Vi føler, at vi bør realisere vores muligheder, og at vi nærmest har en pligt til det. Fordi vi er pressede, glemmer vi pligten til at skabe balance. Hvor mange af os har egentlig lært at give afkald på noget og have det godt med at give afkald?”

Sundhed – at tage sig sammen eller at tage vare på
Vi spørger Lise August, om de mange sundhedsråd vi møder, også kan møde os som et pres. Igen mener hun, at det handler om at finde en god balance.

Sund livsstil er omsorg, en måde at tage kærligt vare på os selv. Men hvis vi er kolde og selvkritiske, og vredt siger til os selv: tag dig nu sammen! – bliver det hurtigt en psykisk belastning. Et fængsel, som stjæler vores frihed. Og vi får lyst til at stikke af og slippe fra det pres. Så er det befriende at sige “pyt med det”. Men det er selvkritikken vi skal skille os af med, ikke kravet om sundhed. Vi finder balancen, når vi ikke gør oprør eller flygter fra kravet, men møder det med varme. Så bliver anstrengelsen meningsfuld og vi kan finde ro i den”.

“Vi mennesker oplever flow og får positive følelser, når vi kræver noget af os selv. At springe over hvor gærdet er lavest skaber uro indeni. Vi skal turde begge dele – at kræve og slappe af”

Fysioterapi for hjernen
Men hvordan lærer man det – at slappe af midt i alle anstrengelserne? Deterheldigvis noget, der kan trænes, er Lise Augusts erfaring. Det kan fx være gennem yoga eller meditation, eller ved at arbejde med sig selv. Nogle mennesker kan lide at gå ture, 10.000 skridt om dagen får dem i ro, og mange siger ‘hvis ikke jeg havde min yoga’, eller ‘hvis jeg får en løbeskade, så går det helt galt for mig’. De har nogle øer, hvor de bringer sig selv i ro og balance og lader deres batterier op.

Vi må lære at se på os selv med mere milde øjne nogle gange, mener Lise August. “Hvis man arbejder lidt med sig selv og med sin selvkritik, så kan der være mange situationer, hvor man i stedet for at føle, at man er ved at overleve en situation, bliver mere rolig og varm. I det øjeblik vi finder den varme frem, så er der en anden biologi der går i gang. Det påvirker simpelthen vores hjerne på en anden måde – nærmest som om man skifter gear på bilen. Man kommer simpelthen ind i et andet gear, det varme gear”.

Lise August er den første psykolog i Danmark, der har specialiseret sig inden for særligt sensitivitet.

Med den amerikanske psykolog Elaine Aron har hun udgivet DVD’en Særligt sensitive menneskers trivsel. Hun driver sensitiv.dk sammen med Martin August og  i 2013 udkommer deres første bog fra Hans Reitzels Forlag.

Gode råd til at finde balancen:

  • Gør nogle projekter færdige før du sætter nye mål.
  • Tillad dig at tidsfrister ikke er for skrappe.
  • Lad ikke den meget engagerede side af dig selv planlægge kalenderen alene.
  • Find din egen ø hvor du finder ro – fx yoga, gåture eller hvad der passer dig bedst
  • Se begge scenarier før du giver dig i kast med nye projekter – hvordan vil det være at vælge til, og hvordan vil det være at vælge fra.
  • Træn dig selv i at give afkald med ro i sindet. Når det gør ondt at give afkald, så tænk på at du er stærk og tager ansvar for dit liv.

Er du særligt sensitiv?

Er du særligt sensitiv?

Af: Annette Aggerbeck   Om forfatteren
Freelancejournalist og Cand. Jur. med speciale i sundhed, psykologi og sygdomsforebyggelse. Skriver også artikler om kvindeliv og karriere, laver portrætter og rejsereportager. Behandler desuden emner af økonomisk og juridisk karakter. Læs mere på www.annette-aggerbeck.dk.

Har du altid følt dig lidt anderledes, fordi du hurtigt bliver overstimuleret og ofte har brug for at være alene? Føler du dig utilpas ved skarpt lys, grimme lugte, høje lyde, eller tøj der strammer? Og er du god til at fornemme, hvad andre har behov for? Det kan være tegn på, at du er særligt sensitiv. Læs med og bliv klogere på dig selv.

Vi har det alle sammen bedst, når vi hverken keder os for meget eller stimuleres for meget. Men hvis man er særligt sensitiv, betyder det, at man lettere bliver overstimuleret end andre mennesker, selvom man befinder sig i den samme situation med den samme stimulering. Hvor nogle mennesker nyder at shoppe i overfyldte stormagasiner, kan de mange indtryk for et særligt sensitivt menneske føre til stærkt ubehag og udmattelse. Det skyldes, at nervesystemet hos særligt sensitive bliver kraftigere påvirket end hos mennesker uden dette træk. Det skyldes, at særligt sensitives nervesystem lader sig påvirke kraftigere af stimulering end mennesker uden dette træk.

Selve begrebet særligt sensitiv – på engelsk Highly Sensitiv Person (forkortet HSP) – er første gang benyttet af den amerikanske forsker og psykolog Elaine Aron, og siden har begrebet spredt sig også til Danmark, hvor forskellige psykologer har specialiseret sig i at arbejde med særligt sensitive mennesker. Lise August er en af de danske psykologer. Hun omtaler det at være særlig sensitiv som et nedarvet personlighedstræk.

– Der er tale om et nedarvet personlighedstræk, som gør, at man bemærker nuancer, som andre ikke lægger mærke til. Det gælder både fine lyde, synsindtryk, fysiske fornemmelser og smerter. Det er ikke, fordi hørelsen, synet eller andre sanser er mere skarpe, men forskellen ligger i hjernen og i nervesystemet, der bearbejder information på en måde, så man oplever mere intenst.

 

Som særligt sensitiv er det vigtigt, at man sørger for en hverdag, hvor der er plads til afslapning.
Internationalt forskes der en del i sensitivitet. Man har blandt andet ved hjerneskanninger kunnet måle en anderledes aktivitet i særligt sensitives hjerner, siger Lise August.
Man har forsket i sensitivitet inden for forskellige dyrearter og har kunnet konstateret, at det er et helt normalt træk hos højerestående dyr som mus, katte, hunde, aber og mennesker. Inden for arterne er den procentdel, der er meget sensitiv over for stimulering, som regel den samme – nemlig 15-20 procent. Man har fundet 11 genetiske markører for sensitivitet. Det sensitive træk ses i forskellige grader, forstået sådan at nogle dyr og mennesker er mere sensitive end andre.

 

Sensitive træk

Som særligt sensitiv har man mere brug for ro end andre mennesker for at undgå overstimulering. Mange sensitive sørger derfor for at have tid alene, hvor de slapper af. Der skal ikke så mange sociale aktiviteter til, før man er nødt til at trække sig og være alene.
Man kan dog være særlig sensitiv på forskellige områder – nogle er det i forhold til samvær med andre mennesker, hvor andre er det i forhold til fysiske omgivelser eller deres krop. Det betyder, at man eksempelvis kan have svært ved at drikke kaffe, stærk te eller alkohol uden at få hjertebanken og føle ubehag. Eller man kan ikke holde ud at gå i tøj, der strammer eller kradser det mindste. Nogle mennesker er særligt sensitive over for lyde og bliver let forskrækket over høje lyde.
I og med at man oplever mere intenst, fornemmer man også straks stemningen, når man træder ind i et rum.
– Særligt sensitive mennesker er gode til at sætte sig ind i andres følelser og behov. De bliver lettere påvirket af andres humør og oplever mere intense følelser. Når andre mennesker er glade, er den særligt sensitive begejstret, og når andre er i dårligt humør, er den særligt sensitive i meget dårligt humør. De tænker også meget over livet, siger Lise August.

 

Ulemper og fordele

Mange særligt sensitive har en følelse af at være forkerte og opfatter deres sensitivitet som en generende svaghed. Det skyldes ifølge Lise August, at de i løbet af deres opvækst og senere i livet ofte har fået at vide, at de er for følsomme.
– De har måske som børn fået at vide, at de skulle lade være med at være generte og tilbageholdende, som mange senstive er. De kan også have fået at vide, at de skulle lade være med at bekymre sig så meget om andre mennesker. Derfor er mange særligt sensitive mere optaget af, hvad andre forventer af dem, fordi de vil gøre alt for at stille andre tilfredse, så de ikke hele tiden skal høre, at de er for følsomme. Mange sensitive stiller meget høje krav til sig selv og har svært ved at begå fejl, siger Lise August.
Hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at være særligt sensitiv afhænger således af, hvordan man bliver behandlet af omgivelserne, og hvordan man opfatter sig selv, mener psykologen.
– Det er en ulempe at være særlig sensitiv, hvis man er vokset op i et hjem, hvor man ikke er blevet accepteret som den person, man er, på godt og ondt. Omvendt kan man sige, at det at være sensitiv kan være en stor fordel, hvis man er vokset op i et hjem, der har støttet én i at være den, man er. Netop fordi man som sensitiv oplever mere intense sanseindtryk, opfanger man flere nuancer og værdsætter skønhed og æstetik. Derfor er der også mange særligt sensitive, der beskæftiger sig med kunst og kultur, siger Lise August.

 

Sådan kan omgivelserne støtte

I og med at man let bliver overstimuleret, opfatter andre mennesker ofte den særligt sensitive som besværlig og sart, når man vil trække sig tilbage kl. 23 fra et middagsselskab. Ifølge Lise August er det vigtigt at respektere et ønske om at gå tidligt hjem fra et selskab.
– Det er afgørende, at man ikke insisterer på for langvarige aktiviteter eller et for tæt pakket program med sociale aktiviteter i fritiden, men lader den sensitive få ro, når behovet melder sig. Når særligt sensitive bliver overstimulerede, kan de blive meget vrede og ubehagelige at være sammen med. Så giv den sensitive rum til at trække sig tilbage og finde roen igen, lyder Lise Augusts råd.
Det er vigtigt, at man som nærtstående til en sensitiv ikke kræver, at den sensitive er anderledes eller forsøger at gøre den senstive forkert. Sensitive har både let til latter og til tårer. Mange sensitive har eksempelvis oplevet at blive gjort forkerte, når de kom til at græde under et lille skænderi, selvom de ikke var kede af det, men bare påvirket af en lidt dårlig stemning.

 

Accepter din sensitivitet

– Det at vise sin følsomhed er ikke en svaghed, men en styrke. Det er kun negativt, hvis man let giver op eller kritiserer sig selv og opfatter sin følsomhed, som at man ikke er god nok. Så det handler om at acceptere, at man har let ved at føle alle mulige slags følelser, og at man er god nok, som man er. Forskere mener, at følsomheden gør den sensitive mere reflekteret og giver kognitive styrker, for eksempel når man skal træffe beslutninger, siger Lise August.
Som sensitiv vil man altid være følsom over for andres kritik. Så derfor er det ifølge Lise August en god idé at arbejde med at finde ud af, hvordan man kan forberede sig på at være sammen med andre og modtage deres kritik, og hvad man kan gøre bagefter for at passe på sig selv.
Det er Lise Augusts erfaring, at man selv kan gøre meget for at trives i hverdagen som særligt sensitiv. Hun mener, at det er vigtigt at undgå, at hverdagen bliver for hektisk. Derfor anbefaler hun, at man planlægger sin dag uden for mange aktiviteter, så man undgår at blive overstimuleret.
– Man behøver ikke vælge alle sociale aktiviteter fra, men vælge dem, der er vigtige, og som ikke dræner én for energi. Det giver også velvære at skabe gode rutiner, så man starter og slutter dagen på en afslappende måde. Og så skal man sørge for at spise sundt og sove nok.
Man kan ikke blive fri for personlighedstrækket, så man kan lige så godt fokusere på alle de fordele, der er ved at være særligt sensitiv. Det er jo en gave at kunne opleve verden mere intenst end andre, siger Lise August.

Sådan er mit liv som introvert.

Sådan er mit liv som introvert

Af: Anna Skyggebjerg, 25. april 2013

Journalist og forfatter Anna Skyggebjerg bliver ikke nødvendigvis glad, når hun bliver inviteret med til en fest, en reception eller et bryllup. For det betyder, at hun skal være festlig, sjov og udadvendt – alt sammen, mens hun mingler i en stor forsamling af mennesker, hun ikke nødvendigvis kender i forvejen. Det kan være rigtigt svært, når man som Anna helst vil ses på tomandshånd, og det har hun skrevet en bog om. Her beskriver hun essensen af sit liv som introvert.

Sådan kan det også være.

Tidligere topmodel: Sådan er det at være særligt sensitiv

Af: Majbritt Lacuhr, 21. maj 2014

Tidligere topmodel Sille Lundquist fortæller i denne uges ALT for damerne om en side af sig selv, hun tidligere har forsøgt at gemme væk og skjule. Hun er nemlig det, som 15-20 procent af befolkningen anslås at være; særligt sensitiv.

Følelser i parforholdet.

For sensitive forstærkes både glæderne og udfordringerne i parforhold ved, at vi mærker det hele endnu stærkere: seksualiteten, forelskelsen, angsten for afvisning, angsten for ”invasion” = at ens grænser bliver overtrådt osv. Alle de mange stærke følelser kan medføre overstimulering, og det er vigtigt at behovet for albuerum eller alenetid i parforholdet respekteres, hvor vi kan trække os væk fra ”følelsesaktiveringen” af og til.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at de vanskelige følelser der dukker op, opstår, fordi de har brug for at blive belyst.

Ingen mennesker har haft en perfekt barndom, der har været gode oplevelser og dårlige oplevelser i alles barndom og alle forældre har trods deres bedste intentioner, ramt ved siden af vores behov af og til. De fleste børn har i deres opvækst oplevet to typer af følelsesmæssige udfordringer i form af henholdsvis ”afvisning” og ”invasion”. ”Afvisning” dækker over tidspunkter, hvor vi har manglet omsorg og nærhed, har følt os alene, ikke har fået accept og anerkendelse, ikke er blive mødt, set, forstået, hørt, inkluderet osv. ”invasion” dækker over, når vores grænser ikke er blevet forstået, hørt, set, respekteret, lyttet til, når vores grænser er blevet overskredet. Det kan være små ting, som at vores forældre ikke ville banke på døren, før de kom ind på vores værelse, eller at der blev grinet af en, når man havde lavet en fejl.

I parforhold bliver barndomsoplevelser af henholdsvis ”afvisning” og ”invasion” aktiveret. Følelserne kan opleves som meget stærke og irrationelle, fordi de er barnets angst for afvisning og barnets raseri og afmagt over grænseoverskridelser. Hvis vi forstår, at det er gamle følelser, der blev skabt i et umodent barnesind, som er på banen, kan det være lettere, at håndtere dem! Følelserne stammer fra en tidligere virkelighed, som ikke længere er aktuel.

For barnet er det reelt farligt, hvis vi bliver afvist, da vi er afhængig af kærlig opmærksomhed for at udvikle os. Og som børn er vi oftest reelt magtesløse overfor voksne, som ikke forstår og respekterer vores grænser.

Sådan er det ikke længere. Det er ikke længere farligt for vores udvikling, hvis vi ikke får kærlig opmærksomhed fra andre, og vi er ikke længere udleveret til at andre vil respektere vores grænser. Som voksne kan vi sætte vores grænser og håndhæve dem.

Men i parforholdet, kan det føles som om vi stadig er afmægtige og står over for en overmagt, som kan afvise os eller invadere vores grænser. Det føles sådan, fordi vi mærker følelser, der stammer fra det barn, vi var en gang.

Disse følelser fra barndommen kommer frem, for at blive belyst og for at få forståelse, respekt, anerkendelse og kærlig opmærksomhed. Ligesom at du som menneske gerne vil have kærlighed, forståelse, og du gerne vil høres, ses, accepteres og anerkendes, vil dine følelser det samme. De bliver aktiveret, fordi de har brug for din kærlige opmærksomhed.