Archive | juli 2014

Spørg ikke en senstitiv om det.

1: “Hvorfor er du så stille?”At blive spurgt om , hvorfor vi er så stille hele tiden er virkeligt irriterende, men det understreger bare, hvor meget meningsløst “jab-jab-snak”, der foregår hele tiden.

2: “Hvorfor siger du aldrig noget i timerne”?

Særligt sensitive er stille fordi vi ikke bryder os om tomgangssnak – altså bare tale for at tale.Vi rækker måske ikke hånden op lige med det samme, men det betyder ikke at der ikke foregår en masse i vores hoveder.Vi har en masse (fornuftigt) at sige omkring mange ting, fordi vi altid tænker.

3: “Du må altså se at komme noget mere ud”.

De mere udadvendte tror at det at være særligt sensitiv bare kan fikses ved bare at skubbe os afsted og ud af døren.Men det at komme mere ud er ikke altid svaret – især ikke, når vi nu nyder en stille aften derhjemme med en god bog, Netflix eller hvad vi nu godt kan lide at lave.

4: “Tag dig ikke af ham/hende – han/hun er bare meget genert”

Men at være genert og at være særligt sensitiv er to forskellige ting.Nogle særligt sensitive elsker at gå ud og feste og være sociale, men derefter behøver vi noget tid for os selv for “falde ned” igen.At komme mere ud er ikke løsningen.Nogle gange føler vi bare at vi har lyst til at være sociale og snakkende og andre gange ikke.Og det behøver vi ikke at forklare nærmere!

5: “Jamen så sig dog noget!”

Nej!Sæt dig hellere stille ned og lyt til hvad vi har at sige!

6. “Er du ok”?

Fordi særligt sensitive ofte er stille og er i vores egne tanker, så tror alle andre at vi er sure eller kede af det.Men vi har det FINT!

7: “Er du sur på mig”?

Den kan være lidt svær den her fordi vi bliver selvfølgelig vrede på andre af forskellige årsager og det kan inkludere at vi ikke taler til dem.Men generelt er vi ikke sure eller kede af det – medmindre du føler dig skyldig fordi du ved at du har gjort noget forkert?

8: “Går du hjem allerede – du er jo lige kommet”.

Når vi går hjem er det fordi at vi har fået “nok” Ikke at selskabet ikke har været hyggeligt osv., men når vi er fyldt op, så har vi altså brug for at gå hjem og det skal I lade os gøre uden yderligere spørgsmål eller kommentarer. I får intet ud af, at overtale os til at blive længere – vi er “brugt op”.

På forhånd mange tak fordi du ikke stiller disse spørgsmål mere!

Kendetegn for særligt sensitive

Alle børn er sensitive, men nogle børn (og voksne) er ekstra sensitive.
Sensitive børn er følsomme børn, som observerer og aflæser alt omkring sig i mere eller mindre grad.
Det er børn med et særlig følsomt nervesystem, som opfanger og bearbejder alle de indtryk, som de får igennem en dag.

Derfor overvældes de ofte og har så brug for at kunne trække sig tilbage og ”fordøje” alle de indtryk, de har fået.
Dette misforstår omgivelserne ofte, således at vi bl.a. opfatter dem som fx mindre sociale – eller ”ikke sociale nok”!
Eller at der er noget galt med måden, de forsvinder ind i deres egen verden på, så det mistolkes som en ”autist”præget adfærd.
Eller hvis det er udadvendte sensitive børn, som overvældes, og derfor bliver meget udadreagerende, så mistolkes deres adfærd måske som ”adhd”præget, ”damp” eller andet.

Dette skyldes jo ikke ond vilje men først og fremmest uvidenhed, og bl.a. derfor er det min intention og mit ønske at formidle en viden om sensitive børn og unge, som bidrager til større forståelse hos omgivelserne. Og at inspirere til forskellige handlemuligheder, som kan medvirke til et kærligt og lærerigt samarbejde med disse børn og unge.

Denne særlige sensitivitet er et medfødt karaktertræk og derfor ikke nogen diagnose, som barnet skal ”behandles for”. Dette karaktertræk kan bevirke nogle udfordringer for barnet og omgivelserne men i endnu højere grad også nogle meget positive, berigende og lærerige oplevelser.

Sensitive børn er ofte meget indlevende, observerende, intuitive, kreative, omsorgsfulde, ansvarlige, kærlige og meget bevidste børn.

Forskning i USA (Elaine N. Aron, forfatter til: Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn) har vist, at ca. 30% af børnene er ekstroverte (udadvendte) og ca. 70% er introverte (indadvendte).

Ud fra min erfaring med de børn og familier, jeg har mødt gennem de seneste 11 år, har jeg dannet mig et indtryk af forskellige måder at være sensitiv på – som kan inddeles i flere personlighedstyper.

Det er ikke min intention med dette at ”putte” særligt sensitive børn i begrænsende ”kasser”. Jeg har delt tingene op på denne måde for at skabe mere overblik og klarhed over, hvordan sensitive børn kan give udtryk for deres sensitivitet på forskellig vis.

Mange af børnene har flere af de forskellige personlighedstræk, og flere af de samme kendetegn er under de forskellige typer.

Jeg har både i forbindelse med foredrag, kurser og hjemmebesøg mødt forældre, som har genkendt deres barn i flere af ”typernes” kendetegn mens andre forældre specielt har genkendt deres barn i det ”temperamentsfulde” sensitive barn.

Nedenstående er uddrag fra mit oprindelige foredragsmateriale – jeg lavede denne opdeling for 5½ år siden, da jeg startede med at holde foredrag :

Det fysisk sensitive barn – Det sociale sensitive barn – det følelsesmæssige sensitive barn – det filosofisk sensitive barn og det temperamentsfulde sensitive barn:

 

Det ”fysisk” sensitive barn

  • Er børn, som er meget kropsligt orienterede og som ofte kan lide at røre sig fysisk. Kan have en tendens til mavepine og hovedpine, når de føler sig stressede – når verden bliver for uoverskuelig/kaotisk.
  • Klager over tøj, der kradser, sømme i sokker eller mærker mod huden. Foretrækker ofte at tage sko og strømper af. Reagerer ofte med modstand og frustration mod at tage nyt tøj/overtøj på.
  • Reagerer på fysiske ændringer, lugte og udseende.
  • Bliver generet af støjende steder med mange mennesker. Kan være følsom over for lyde og stærkt lys (fx lysstofrør).
  • Kan være ekstra følsom over for fysisk smerte, både egen og andres.
  • Reagerer ofte over for mad; udseende, form, farver, stærk smag. Nægter at smage/spise ny mad eller bestemte ting. Er i perioder kun til nogle få kendte yndlingsretter.
  • Kan have et følsomt immunsystem, allergier, eksem mv. – bl.a. over for tilsætningsstoffer, farvestoffer mv. i mad og drikke.
  • Fysisk stærke, hvilket kan bl.a. kan mærkes ved konfrontationer/vredesudbrud.
  • Meget fysisk reagerende, fx ved kram, knus – vil ofte gerne være helt tæt på vores krop, når de vil have nærkontakt.

Det ”sociale” sensitive barn

  • Er børn, som er sociale på deres egen måde. Foretrækker ofte små grupper og social kontakt med ligesindede – nogle som ligner dem selv i personlighed og adfærd.
  • Kan have svært ved at sætte egne grænser i forhold til andre børn.
  • Foretrækker ofte enten nogle, som er yngre eller ældre end dem selv. Meget ofte har de andre tanker og interesser end deres jævnaldrende.
  • Hader sladder og intriger. Gider ikke være ”social” med børn, som behandler andre dårligt. Ofte stor retfærdighedssans.
  • Er ofte ikke til holdspil; det bliver for voldsomt. Bryder sig ikke om reglerne. Vil hellere gå til fx badminton, tennis og/eller musik. Er ofte meget kreative med deres hænder.
  • Interesseret i computerspil, drama, rollespil, tegning og maling og kan her finde et fællesskab med andre. Men foretrækker ofte deres ”egen” måde at gøre tingene på.
  • Bryder sig ikke om at konkurrere med andre – men kan ofte konkurrere med sig selv.
  • Tænker først Vi frem for Jeg – på fællesskabet. Tænker på hvordan andre har det. Tager ansvar.
  • Meget samarbejdsvillige, når de bliver mødt anerkendende.

 

Det ”følelsesmæssige” sensitive barn

  • Er børn som ofte fylder en del i familien. Der skal nogle gange ikke så meget til, at deres verden ”bryder sammen”.
  • Meget stærke følelser, både når det er vredt, glad og ked af det. Har let til gråd, når deres følelser såres. Frustreres hurtigt.
  • Bekymrer sig mere end andre børn. Har brug for at blive beroliget, når deres bekymrende tanker ”løber af sted med dem”.
  • Bryder sig ikke om pludselige overraskelser/forandringer. Skal forberedes inden. Behov for trygge og forudsigelige rammer.
  • Kan have meget svært ved farvel-situationer. Vigtigt at de voksne er opmærksomme på deres egne følelser/kropsprog.
  • Lærer meget bedre af at blive korrigeret på en blid/anerkendende måde end ved hård tale/skæld ud og straf. Hvilke behov og følelser ligger bag ved barnets adfærd?
  • Kan blive meget ked af det/oprørt over uretfærdighed, grusomhed eller uansvarlighed.
  • Føler ting meget dybt. Kan føle stor sorg over dyr, som dør, et familiemedlems sygdom, en ven som er flyttet mv.
  • Kan have svært ved at sove efter en overvældende dag. Brug for god tid ved sengetid sammen med en voksen, hvor det kan få mulighed for at reflektere over dagen, som er gået.
  • Opfattes ofte som generte/frygtsomme selv om de udelukkende observerer omgivelserne, inden de evt. handler.
  • Reflekterer meget over egne og andres følelser og handlinger. Ofte god til at sætte ord på. Meget brug for anerkendelse af deres følelser.
  • Kan have svært ved at adskille egne og andres følelser. Har brug for voksne, som fortæller dem, at de tager sig af situationen.
  • Mærker hvordan andre har det følelsesmæssigt – også det som er under overfladen.
  • Kan blive meget påvirket af fx tv-annoncer, som viser børn eller dyr, der har det dårligt. Bliver ked af det og kan have svært ved at slippe det igen. Evt. beroliges med handling – fx ved at blive medlem af en dyre-værnsforening – at få et sponsorbarn eller andet.

Det ”filosofiske” sensitive barn

  • Stiller dybe, tankevækkende spørgsmål. Har brug for forklaringer, fx om menneskers adfærd.
  • Tænker meget over både livet og døden. Har meget brug for en snak ved sengetid, hvor de dybeste tanker ofte kommer mest frem.
  • Bruger ”store” ord (visdom/indsigt) i forhold til deres alder, bl.a. når de kommenterer andres følelser
  • Kan mærke og sætter ord på andres følelser: ”Mor, hvorfor er du ked af det/sur? Hvorfor er manden vred?”
  • Virker meget intuitive. Ser lige igennem os/bag om vores ”facade”. Kan registrere følelser hos andre, som vi endnu ikke er klar over, at vi har.
  • Stor fantasi og forestillingsevne. Taler om sine drømme. Er ofte forud for sine jævnaldrende. Meget moden og ansvarsbevidst.
  • Tænker meget på fællesskabet. Vi-relateret.
  • Retfærdighedssøgende. Stor medfølelse.
  • Værdsætter ligeværdighed. Intelligent humor.
  • Perfektionistisk. Kan være meget selvkritisk.
  • Bliver ofte ikke udfordret nok fagligt (specielt i forhold til det, de selv er interesseret i at lære), fx i skolen og begynder derfor at underpræstere. Også hvis de møder jalousi/misundelse fra andre elever. De kan mærke det, også selv om andre ikke selv er klar over, at de føler misundelse mv.

 

Det ”temperamentsfulde” sensitive barn

  • Er børn, som fylder ekstra meget i familien
  • Stærk personlig vilje. Hader at få et nej. ”Besværlige” og konfronterende. Vil gerne bestemme, både i forhold til sig selv og andre. Føler, at de har større overblik/fantasi end andre til fx lege.
  • Kan være manipulerende for at få deres vilje, både over for andre børn og voksne.
  • Gode til at kommunikere og argumentere.
  • Giver ikke op. Meget insisterende. Hjælp til at komme i ro.
  • Har meget lille stress-tolerance. Frustreres nemt. Brug for trygge, forudsigelige rammer.
  • Behøver hjælp til at rumme og få sat ord på de ”svære” følelser. Hvad ligger bag?
  • Kan få depressive tanker, en følelse af ikke at høre til, være noget værd – udtaler fx: ”Jeg har et dårligt liv”.
  • Kan være ”kanondestruktive”/voldelige med blackouts, hvor de overhovedet ikke kan ”styre” deres raseri/aggressioner. Hjælp dem i ro!
  • Hader/elsker passioneret. Kan være meget sort/hvide i deres opfattelse af situationer.
  • Vil meget nødig indrømme deres ”fejl”. Føler sig ”dumme” og ved godt selv, at de har lavet en ”fejl”.
  • Kan have præstationsangst.
  • Kan have meget lidt selvværdsfølelse/selvtillid, hvis de ofte møder modstand og manglende forståelse.
  • Nogle lukker sig inde i sig selv og føler sig meget ensomme.
  • Hvis de møder jalousi/misundelse fra andre, begynder de ofte at underpræstere.
  • Brug for ansvar, gerne det, de selv beder om. Brug for at kunne vælge mellem fx 2-3 muligheder.
  • Elsker dyr. Føler sig meget ligeværdige med dem. Dyr har altid tid og kan ofte ”trøste”.
  • Brug for anerkendende/tydelige rollemodeller.
  • Er både meget robuste og sårbare.
  • Brug for masser af knus, kram, kærlige ord, tid og nærvær, som i øvrigt alle børn har, men disse børn har ekstra meget brug for det.

HVorfor nogle er mere sensitive end andre.

Mary-Ann Russon

By

June 24, 2014 18:04 BST

 

Sad brain

Are you a highly sensitive person? You might be genetically predisposed to have a heightened awareness of positive and negative stimuliAndrew Mason, Wikimedia Commons

A group of psychologists and researchers from Stony Brook University, University of California, Albert Einstein College of Medicine and Monmouth University have found that brain scans show physical evidence that “highly sensitive” brains respond powerfully to emotional images.

Their research, entitled: “The highly sensitive brain: an fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions“, is published in the latest issue of Brain and Behaviour.

Previously, scientists found that an innate trait called sensory processing sensitivity (SPS) is now becoming increasingly associated with behaviour, genes, physiological reactions and patterns of brain activation.

People who have a high amount of the SPS trait are known as highly sensitive people (HSP), and they tend to show a heightened awareness to subtle stimuli, process information more thoroughly and are very emotionally reactive to positive and negative stimuli.

On the other hand, people who have a low amount of the SPS trait pay less attention to subtle stimuli, approach situations more quickly and are not as reactive to positive and negative situations.

So the researchers decided to use Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI) to scan the brains of 18 married individuals, some of whom had high levels of SPS, and some of whom had low levels of SPS.

The individuals were scanned as they looked at photos of either smiling faces or sad faces, and one set of photos contained photos of people they did not know, while the other set of photos included pictures of their husbands or wives.

The fMRI brain scan of a highly sensitive person

The coloured areas represent some of the regions of the brain where greater activation occurs in HSPs compared to non-HSPs. The brain region highly associated with empathy and noticing emotion (Anterior Insula) shows significantly greater activation in HSPs than non-HSPs when viewing a photo of their partner smilingArt Aron

“We found that areas of the brain involved with awareness and emotion, particularly those areas connected with empathetic feelings, in the highly sensitive people showed substantially greater blood flow to relevant brain areas than was seen in individuals with low sensitivity during the twelve second period when they viewed the photos,” said Dr. Aron, a Research Professor in Psychology at Stony Brook.

“This is physical evidence within the brain that highly sensitive individuals respond especially strongly to social situations that trigger emotions, in this case of faces being happy or sad.”

The area of the brain that had the most activity, as shown in the research, included sections of the brain known as the “mirror neuron system”. These parts of the brain are responsible for processing sensory information, awareness, action planning and empathetic response.

When the same individuals were scanned one year later, the results were exactly the same, and brain activity was at its highest when viewing photos of their spouses smiling.

The study’s findings show that people who are considered to be highly sensitive are generally highly tuned to their environments, and have very high levels of awareness and emotional responsiveness

Vær tro mod dine følelser

08/07/2014 (220 hits)

Blog forfatter

Jeg har hele mit liv haft stor fokus på at følge mit hjerte og stå ved mig selv og min sandhed.

Nogen gange har det været lettere end andre.

Let, når hjertet har talt med MEGET STORE BOGSTAVER!

Og svært, når det har hvisket så lavt, at mit sinds kværnende støj har forhindret mig i at høre det.

Jeg har, efter at have passeret de 50 år og haft en kæmpe tumor på besøg i mit underliv, besluttet mig for at dedikere hele mit liv til at stå 100% ved mig selv og min sandhed.

Dedikeret mig til HELE TIDEN at forsøge at få øje på min indre sandhed, og udtrykke den, uanset hvor konfronterende og angstprovokerende den kan være.

Af kærlighed til mig selv. Og af kærlighed til andre.

Jeg er færdig med at undlade, at sige en hel masse om, hvad der virkelig foregår indeni mig, af frygt for hvad andre måtte tænke eller mene om mig.

Jeg er færdig med at forsøge at være super positiv og spirituel, når alle mine følelser skriger i en anden retning.

Og færdig med hele tiden at forsøge at tage hensyn til andres følelser.

Men jeg er klar til at fejle og vise min sårbarhed.

Sige hvad jeg føler, selvom skammen gør alt for at true mig til at lade være.

Bede om det jeg ønsker, selv om jeg risikerer afvisning og udelukkelse.

OG klar til at VÆRE VÅGEN, så jeg kan opdage, når jeg falder tilbage, og gør det, jeg plejer.

Opdage, når jeg pludselig alligevel har smidt al min energi over i andre.

Og opdage, hvad der skal til for at jeg kan komme 100% tilbage til mig selv igen.

Hvis jeg så oveni købet samtidig kan være med til at inspirere andre til at gøre det samme og LEVE DERES SANDHED, vil jeg være hjertelig taknemmelig over at kunne bidrage til dette.

Jeg ønsker dig en skøn og forunderlig sommeruge – med plads til at være lige præcis den du er!

De kærligste hilsner

Lone Lund Jørgensen, SkyggeCoach og Facilitator

Er du født med en større empati?

Skrevet af Redaktionen i kategorien Din psyke

 Hjælper du altid ulykkelige eller svage mennesker eller græder du selv under filmen, så kan det skyldes dine gener.

Ifølge en ny undersøgelse er 20 procent af befolkningen nemlig genetisk disponeret for en større empati – altså en forhøjet evne til at sætte sig ind i andres følelser eller lidelser.

Undersøgelsen er baseret på såkaldte fMRI-scanninger af hjernerne på 18 gifte mænd og kvinder, der fik fremvist billeder af glade og triste ansigter. Billederne blev præsenteret i to sæt, hvor det ene var fremmede personer og det andet var deres ægtefælle.

Tidligere undersøgelser har antydet at vores evne til at bearbejde sociale stimuli og andre indtryk er et arveligt træk kaldet SPS (sensory processing sensitivity).

Det er et træk, der i stigende grad er forbundet med identificerbar adfærd, gener, fysiologiske reaktioner og mønstre i hjernens aktivering.

Meget følsomme mennesker (HSP) er personer med et højt SPS og omfatter omkring 20 procent af befolkningen. Udtrykket er opfundet af dr. Elaine Aron fra Stony Brook University, hvor hun sammen med sin man dr. Arthur Aron og kolleger fra University of California, Albert Einstein College of Medicine og Monmouth University har lavet den nye undersøgelse.

Meget følsomme mennesker har tendens til at vise øget opmærksomhed på små stimuli, bearbejde information mere grundigt og reagere krafigere på både positive og negative stimuli.

I modsætning hertil har de fleste mennesker forholdsvis lavt SPS og er mindre opmærksomme på subtile stimuli, klarer situationer hurtigere og reagerer ikke så følelsesmæssigt.

Større blodgennemstrømning

Undersøgelsen havde derfor til formål at scanne hjerneaktiviteten hos mennesker med høj og lav SPS. Analysen er den første, der med fMRI har demonstreret hvordan meget følsomme menneskers hjerner reagerer på andres følelser.

“Vi fandt, at de områder i hjernen, der er forbundet med empatiske følelser udviste væsentlig større blodgennemstrømning hos de meget følsomme mennesker (HPS) end hos personer med lav følsomhed i løbet af de 12 sekunder billederne blev vist,” siger Dr. Aron, der er forskningsprofessor i psykologi ved Stony Brook.

“Dette er fysiske beviser på at meget følsomme individer reagerer særlig stærkt i sociale situationer, der udløser følelser – i dette tilfælde af ansigter, der er glade eller triste.”

Hjernen aktivitet var endnu højere, når HSP’er fik fremvist billeder af deres ægtefællers udtryk. Den højeste aktivering opstod, når de så billeder af deres partner, der så glad ud. De fleste af deltagerne blev scannet igen et år senere, og her var resultater de samme.

Udfordret

Jeg er ikke uopdragen. Jeg gør bare tingene på en anden måde.

Jeg er en rund bold, og det er svært at få mig ned i en firkantet kasse – med mindre kassen er stor nok.

Du synes, at jeg skal have mere skæld ud, så jeg ved, hvem der bestemmer.

Min mor og far har prøvet ”almindelig” opdragelse på mig, men det virkede ikke. Så nu tager de i stedet hensyn til mine behov. Sådan gør man i 2014 – det er helt normalt, og man ved, at det er sådan, jeg udvikler mig bedst.

Hvis du taler hårdt til mig, opfatter jeg, at du ikke kan lide mig – og så tror jeg, at jeg ikke er god nok. Fortæl mig ikke hvad der er galt – det skaber afstand mellem os. Fortæl mig hellere, hvor dejlig jeg er – det bringer os tættere sammen.

Når du opfatter, at jeg opfører mig ”uopdragent”, er det bare fordi, jeg prøver at fortælle mine omgivelser, at der er noget, jeg ikke kan klare. Jeg ved godt, at jeg burde vise det pænere eller roligere, og jeg er ked af, at det stresser dig. Jeg skal nok blive bedre til at kommunikere med alderen.

Det virker som om, du bedst kan lide mig, hvis jeg gør som du forventer.
Hvorfor kan du ikke bare elske mig, som jeg er?

Jeg mærker, hvordan andre har det. I tror, at jeg ikke kan mærke noget – men jeg ved præcis, hvordan alle i rummet har det. Jeg kan bare ikke adskille, hvis følelser, det er. Når du bliver irriteret, mærker jeg det.

Jeg gør ikke noget for at gøre mig særlig eller for at få din opmærksomhed. Jeg prøver at passe ind, men det lykkes ikke altid. Kan du elske mig alligevel?

Når jeg er stresset er der rigtig mange ting, jeg ikke kan.

At være sammen med dig, gør mig stresset. Men jo flere gange vi er sammen, hvor jeg kan mærke, at du godt kan lide mig, og hvor jeg lærer at du er venlig overfor mig – jo mindre stress får jeg.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at forstå dig.
Jeg håber, at du også vil gøre dig umage med at lære at forstå mig.

Det er OK at din kasse er firkantet – men kan du gøre den større?

Jeg er et barn, og jeg vil bare gerne elskes.
Selvom jeg er mig.
Fordi jeg er mig.

Kærligst
Et barn på vej