Archive | august 2014

Vrede voksne giver vrede børn

 ForskerZonenTÆNKEPAUSER: Hvorfor reagerer nogle børn med vrede og til tider vold, mens andre børn stort set aldrig viser voldsom vrede eller reagerer voldeligt? Forskningen har afdækket nogle af sammenhængene mellem vrede og vold hos børn.

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden.

Der er i de senere år udført en lang række undersøgelser af, hvornår børn bliver aggressive, og hvorfor de bliver det.

Den viden er meget nødvendig! Børn, der udsættes for aggressiv adfærd fra andre børn, kan komme til at lide alvorligt under denne belastning, især hvis den står på i længere tid.

Ligesom voldelig adfærd i barnealderen undertiden fortsætter i voksenalderen og bliver til et stort problem for såvel den voldelige som omgivelserne.

To uproblematiske grupper

Amerikanske undersøgelser har vist, at man kan tale om fire typer af børn, når vi ser på forekomsten af voldelig adfærd.

Først er der de to relativt uproblematiske grupper:

  • Den største gruppe på ca. 40 procent består af børn, der sjældent eller aldrig udviser egentlig voldelig adfærd.
  • Den næststørste gruppe på 35 procent udgøres af børn, der udviser aftagende voldelig adfærd. De kan være meget aggressive og voldelige i fem- til syvårsalderen, men lærer efterhånden at styre deres vrede, så de bliver jævnt mindre voldelige med årene, og de er sjældent udpræget voldelige som voksne.
Voldelige børn fortæller om fremtiden

Men så er der de to grupper, som er mere problematiske.

  • Den næstmindste gruppe på 15 procent er de konstant voldelige børn, som vedvarende har et højt niveau af voldelig adfærd. Disse børn begår oftest emotionel vold på grund af uhæmmet vrede eller raseri, og en ikke ubetydelig del af denne gruppe begår endog farlig vold i voksenalderen.
  • Endelig er der den mindste gruppe på 5-10 procent, hvor børnene udviser tiltagende voldelig adfærd gennem skoleårene. Her finder man en større hyppighed af vold begået ’med koldt blod’. Det menes, at børn i denne gruppe efterhånden lærer, at vold kan medføre forskellige fordele eller gevinster. Denne kategori af voldelige børn fortsætter som den foregående gruppe også ofte med vold i voksenalderen.

Voldelige børns adfærd fortæller altså også noget vigtigt om fremtiden, ikke kun deres egen. Også typen af ofre kan forudsiges. Tendensen til instrumentel vold hos børn fører især til senere vold rettet mod fremmede, for eksempel røverisk overfald eller vold for at hæve sin anseelse.

Emotionel vold hos børn er derimod snarere et varsel om senere vold begået mod bekendte eller nærtstående, for eksempel børn og ægtefælle.

Instrumentel vold er særligt arvelig

Der er altså en klar sammenhæng mellem det vrede barn og den vrede voksne. Men hvordan opstår vrede og vold hos børn?

Her viser forskningen ikke så overraskende, at både arv og miljø spiller ind. Lad os se på de arvelige faktorer først:

Man har gennem en undersøgelse af voldelig adfærd hos 1.200 tvillingepar – både en- og tveæggede – kunnet beregne, hvor stor en rolle den genetiske arv spiller. Tendensen til at begå instrumentel vold er særlig arvelig:

50 procent af årsagerne kan hos drenge tilskrives generne, mens tallet kun er 35 procent, når det gælder emotionel vold.

Forskel på piger og drenges vold

Nok så interessant viste det sig, at der ikke er nogen forbindelse mellem de arvelige årsager til de to voldstyper: Man har ikke nødvendigvis mere tendens til at blive en iskold dræber, fordi man har anlæg for at hidse sig op og ofte bliver grebet af kogende vrede følelser.

Baggrunden er da også meget forskellig: De, der udøver instrumentel vold, er arveligt belastet af manglende medfølelse med ofrene, mens den emotionelle vold snarere har at gøre med barnets medfødte temperament – og dets evne til selvbeherskelse, som også til dels er arveligt.

Undersøgelsen viste også en interessant kønsforskel: Den vold, piger begår, beror ikke i nær samme grad som drengenes på medfødte anlæg. Hos piger tyder det snarere på, at voldelig adfærd helt overvejende skyldes det miljø, de vokser op i.

Opvækst med vold eller varme

I en række nye undersøgelser har man set på miljømæssige faktorer bag voldelig adfærd hos børn, og især på emnerne opdragelse, kammerater, medievold, kampsport og mobning.

Hvad opdragelse angår, viser forskningen, at forældre, der slår deres børn, oftere får børn, som slår andre børn. Faderen slår måske sin søn for at få ham til at holde op med at overfalde sin lillesøster – og det virker faktisk: Ifølge indlæringspsykologien lærer drengen at hæmme sin aggressive adfærd.

Men desværre følger der sandsynligvis også to andre ting med: For det første lærer han KUN (specielt) at hæmme sin voldelige adfærd over for lillesøsteren, når faderen er i nærheden.

For det andet lærer barnet, at det er o.k. at slå dem, der er mindre end én selv – det viser faderen som rollemodel.

Fakta

Lektor Thomas Nielsen har skrevet bogen ‘Tænkepauser – Vrede’. Den kan hentes som e-bog her.

Tænkepauser er en serie af bøger, der bliver udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker.

Der kommer en ny hver måned.

Generelt har graden af engagement og varme i opdragelsen stor indflydelse på risikoen for, at børn udvikler voldelig adfærd, især vold af instrumentel art. Har forældrene en forsømmelig adfærd præget af lav grad af varme og engagement, kan det føre til voldelig adfærd hos børn.

Derimod kan forældre, der udviser engagement og varme i opdragelsen, og som tager sig tid til at snakke med børnene, påvirke dem, så de undlader at ty til overgreb og forstår de lidelser, vold medfører.

Nogle børn bliver særligt påvirkede af medievold

’Åh, han er bare kommet i dårligt selskab’ – sådan lyder forklaringen ofte, når en ellers god dreng skejer ud og måske også begår vold.

Forklaringen holder langtfra altid, men såkaldt dårlige kammerater, der begår instrumentel vold, kan faktisk få et barn til at deltage i – og selv begå – instrumentel vold. Omvendt kan kammerater selvfølgelig også være gode og ligesom velfungerende forældre påvirke et barn til at tænke sig om, inden det griber til vold.

Men hvad så med voldsfilm og voldelige computerspil? Bliver børn mere voldelige af at se mange voldsfilm og spille voldelige computerspil?

Konklusionen på den omfattende forskning i dette er, at nogle børn helt sikkert år efter år bliver mere voldelige af meget medievold, nemlig de børn, som i forvejen – af forskellige grunde – har en stærk tilbøjelighed til voldelig adfærd.

Voldelige computerspil HAR effekt

Man kan påvise den smittende effekt af voldsfilm ved at udsætte én gruppe børn for en voldsfilm, samtidig med at en anden ser en ikke-voldelig film. Efter filmen er der som regel en klart højere tendens til voldelig adfærd i gruppen, der har set voldsfilmen.

Det har dog vist sig at afhænge lidt af, hvilken slags voldsfilm der vises: Jo mere volden udføres af sympatiske personer i filmen, og jo mere volden virker smart, desto mere smitter den. Og jo mere virkelighedsnær filmen er, desto mere smitter volden.

Selv meget voldelige tegnefilm smitter altså ikke så meget som mindre voldelige, men mere realistiske voldsfilm. Disse effekter er dog kun påvist i korte perioder efter en filmvisning, og ingen ved, om det gælder på længere sigt.

Hvad voldelige computerspil angår, er resultatet det samme: Flere undersøgelser har påvist en klar tendens til voldelig adfærd hos børn og unge, der spiller mange voldsprægede computerspil – især når disse spil kræver, at spilleren selv agerer voldsmand i spillet.

Kan man få vreden ud gennem kampsport?

Måske skal vreden bare renses ud af kroppen? Ja, mener tilhængere af den såkaldte katarsisteori, der bygger på en idé om, at man jævnligt bør afreagere sine voldelige tendenser.

Mange tror, at det er sundt for især drenge at udleve deres voldelige drifter eller instinkter via deltagelse i brydning, boksning, karate eller andre kontrollerede former for voldelig adfærd.

Tilhængere af disse former for kampsport har ofte påstået, at ingen børn bliver mere voldelige af den slags udfoldelser – tværtimod hævdes det med katarsisteorien i ryggen, at de hidsige bliver mindre voldelige uden for kampsportens arena.

Det ser desværre ud til at være forkert. I en ny, ganske grundig, norsk undersøgelse fandt man en klar sammenhæng mellem langvarig deltagelse i kampsport og efterfølgende tendens til at optræde mere voldeligt i andre situationer.

Mobning har rod i forskudt aggression

Hvordan hænger vrede og mobning så sammen? Den mobning, der forekommer i skolealderen, har nogle gange rod i en forskudt aggression hos børn, der får tæv hjemme, eller som af andre grunde går rundt med en opdæmmet vrede i sig.

Men i alvorlige tilfælde af mobning er der oftere tale om instrumentel vold. Mobberne er egentlig ikke specielt vrede på mobbeofferet, men synes bare, at det er sjovt at kanøfle eller ydmyge. Eller også regner mobberne med, at mobningen medfører respekt og beundring i andre kammeraters øjne.

Der kan også være tale om et gruppefænomen, hvor man opnår en styrket følelse af fællesskab ved at hade, tæve eller ydmyge en fælles fjende, der står uden for flokken. De mobbere, der får lov at fortsætte med den aggressive eller voldelige adfærd i skoleårene, bliver oftere til betydelig plage for deres omgivelser, hvis de fortsætter den aggressive adfærd som voksne.

Baseret på den nyere forskning i sammenhængen mellem vrede og vold hos børn er der grundlag for at sætte massivt ind på en række områder for at forebygge voldelig adfærd så tidligt som muligt.

Hvordan følsomhed kan være en gave.

Hvordan følsomhed kan en gave (og hvordan at give det til verden)

Følsomme

Artiklen er automatisk oversat fra Engelsk til dansk.

“Vi kan ikke være mere følsomme over for nydelse uden at være mere følsomme over for smerter.” ~ Alan Watts

Er du god til at lægge mærke til fine detaljer? Er du i stand til at lære uden egentlig at være klar over, at du er ved at lære? Har du bemærker andre menneskers stemninger? Er disse stemninger påvirke dig?

Er du følsom over for smerte? Er du lige så følsom over for skønhed?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, chancerne er, at du, ligesom mig, er et meget følsomt Person (HSP). Chancerne er, er du konstant forsøger at få mening ud af hvordan det at være følsomme passer ind i en verden, hvor en vis mængde ufølsomhed ses som nøglen til at komme videre.

Chancerne er, har du både dybt værdsat din sensitivitet og skubbet væk fra den. Selv om det gør op kernen af, hvem du er, det gør også livet kompliceret.

Ligesom du, har jeg kæmpet med at være følsomme. Først var det fordi jeg havde absorberet den kulturelle definition af følsomhed som svaghed. Og da jeg gjorde begynde at forstå, hvad er en HSP betød, startende fra at læse Elaine Aron klassiker Den yderst følsom person , jeg kæmpede for at integrere denne viden i mit liv.

I dag, mens jeg stadig finde min følsomhed tricky, har jeg begyndt at se det anderledes. Nu, når jeg tænker over følsomhed, det billede, der kommer til at tænke på en fuldblods hest.

Denne hest har en masse nervøs energi. Det har også mange gaver.

Når jeg kan dirigere denne hest ordentligt, det har kapacitet til at udføre på de højeste standarder. Men hvis jeg misforstår det, er hestens energi spredt ud af kontrol. Det kan ikke engang komme ud af porten.

Så hvordan kan vi vejlede og lede denne hest? Hvordan vi galop ud i verden i stedet for at vige bort fra det? Hvordan kan vi bringe vores følsomme gaver til livet?

Lad os kigge efter nogle svar. 

Som følsomme mennesker, vi først nødt til at spørge: Hvad holder mig op?

På et tidspunkt i dit liv, måske du har absorberet de ord, som de fleste HSP’er hører:. “Du er for følsom”, “Du føler for meget” Du har måske troet disse negative påbud og gået gennem livet i fravær af mennesker, der kunne se dine gaver og forsvarer dem.

Hvis du stadig er på udkig efter de mennesker, nu er det tid til at gå på en søgen efter dem. Selv om det kan tage tid at finde en ven eller rådgiver, kan processen med at udforske sig selv være givende.

Som en HSP, har jeg stor gavn af at være en del af online HSP grupper. De hjælper mig til at se, at jeg ikke er den eneste, der har mine erfaringer. Jeg har også fundet folk gå fremad på vejen, og at se dem leve deres liv viser mig vejen for førende minen.

Vi har alle brug for dette-at blive set og valideret til hvem vi er. Og når vi finder vores troende spejle, hvorvidt HSP’er eller ikke-HSP’er, vi kan have containerne, der huser os fra stormene i overstimulering og angst.

Og mens vi arbejder på at finde vores mestre, er vi også nødt til at flytte inde og lære at give os selv, hvad vi har brug for . Da jeg flyttede fra Indien til USA er to år tilbage, jeg kæmpede med netop dette. I mangel af et støttenetværk, jeg vidste ikke, hvordan man kan passe på mig selv.

Hvordan kunne jeg give mig selv kærlighed og opmærksomhed? Var det ikke hvad en anden gav dig?

Så ud af ren og skær nødvendighed og gennem nogle trial and error, begyndte jeg at få et glimt af hvad nærende os betyder. Jeg meldte som en læsning vejleder, tog fotografering klasser, og indledte min drøm om at blive forfatter.

I de øjeblikke, hvor jeg følte forbundet til noget større, jeg følte hele. Der var intet mangler.

Jeg begyndte at forstå, at dette var min vækstområde, at dette er hvad Elaine Aron betyder, når hun siger, at “en del af modning til visdom overfører mere og mere af din følelse af sikkerhed fra de materielle til immaterielle containere.”

Så, tænk på alle dine sikre havne, alle containere i dit liv. Har du nok af det immaterielle dem arbejde, tro på noget større, en åndelig praksis? Vid, at du kan oprette en intern struktur, der holder dig op, der opretholder dig følelsesmæssigt selv som folk flytter væk eller ændringer liv.

Når du har denne indre stabilitet, kan du spørge:

Hvordan deltager jeg i verden mere?

Som en HSP kan være på randen af ​​kulturen har bidraget til du føler “mindre end”. Eller du kunne have haft en traumatisk oplevelse, som du følt, og du måske ikke har fundet din vej ud af det.

Uanset baggrund af lavt selvværd , sandheden er, at uden at have en grundlæggende følelse af selv, er vi flyde. Blandt andet en af grundene til, at jeg hang på min dårligt egnet virksomhedernes arbejde i årevis var følelsen af, at jeg ville smuldre i ingenting uden det. Og jeg var ikke meget sikker på, at jeg fortjente noget bedre.

I hans vidunderlige Ær Selvet , Nathaniel Branden taler om dette, og siger: “Den største barriere for præstation og succes er ikke mangel på talent eller evne, men snarere det forhold, at opnåelse og succes, over et vist niveau, er uden for vores egen koncept, vores billede af, hvem vi er, og hvad der er passende for os. ”

Så hvis vi ikke mener, at vi fortjener noget bedre, vil vi ofte ubevidst sat barrierer for at få det. Den gode nyhed er, at vi kan bygge vores selvfølelse, mursten for mursten.

Jeg styrkede min selvtillid ved at tage små risici, som voksede til noget større.

Jeg forlod mit lave selvværd job for en bedre. Jeg freelance på siden.

I realiteten, jeg har arbejdet hårdt og tog konkrete skridt til at tjene min egen respekt.

Efter engang fortjent det, selvom det er vigtigt, at vi holder handler for at fastholde vores selvtillid. I nogen tid under min overgang til USA, min selvopfattelse blev rystet igen. I de sidste mange måneder har jeg begyndte at huske, hvad jeg havde lært, at indsatsen bygger vores selvfølelse.

Jeg begyndte at tage risici igen. En af dem var på vej ud som et HSP gennem mit skriveri.

Hele min oplevelse af livet er blevet farvet af min følsomhed, og alligevel følte jeg, det var noget jeg havde brug for at skjule, bange for, at folk ville stemple mig. De måske stadig. Men jeg er lidt mere okay med at dele mig discerningly; at nå ud i de rum, hvor jeg føler, at det kan være nyttigt for andre.

Uanset hvem du er, uanset hvor du står, er opgaven med at opbygge dig op og finde dine tabte rum ikke vil være let. Men det vil være det værd, når du kan stå i dit center, og leve fra det sted.

I sidste ende er det grundlæggende spørgsmål, som vi alle beder om, er:

Hvordan kan jeg være mere af mig selv? 

Som HSPS, har vi den ekstra opgave at aflære alt det, vi har lært. Vi kunne have tilpasset i de forkerte måder. I stedet for at lære at styre vores følelser af overvælde, kunne vi have begyndt at undgå verden helt. Eller vi kunne have skrumpet inde, såret over at blive misforstået.

Men verden har brug for folk som os-mennesker, der kan empathize, der pleje, der kan føle andres smerte. Det er både vores privilegium såvel som vores udfordring at lære at gøre det effektivt.

Vi er nødt til at tage op mere plads, til at dukke op som hvem vi er. Vi er nødt til at folde.

Det er tid til at bringe vores følsomme gaver ind i denne verden.

Mad og særlig sensitivitet.

At være særligt sensitiv kan også betyde at være særligt sensitiv overfor den mad, vi spiser.
Det kan være en større sensitivitet over for sukker eller bestemte madvarer. Det kan være farvestoffer eller tilsætningsstoffer. For nogle mennesker byder det imod at spise mad fra levende væsner.
Det er også vigtig at være opmærksom på de essentielle fedtsyrer.

Symptomer på ustabilt blodsukker:

  • let til tårer
  • Vrede
  • Indre uro, der kan være svær at forklare.
  • Angst.
  • Trang til sødt.
  • Hovedpine.
  • Ubehag hvis et måltid springes over.
  • Kvalme eller madlede om morgenen.
  • Træthed
  • Søvnproblemer.
  • Kolde hænder eller fødder
  • Rysten.
  • m.m.

Det er derfor vigtigt at spørge sige selv – hvornår har jeg spist? Og hvad har jeg spist? Når disse reaktioner melder sig. Handler det i virkeligheden om, at der mangler mad?
Spiser jeg tilstrækkeligt mange måltider, så mit blodsukker er stabilt?

Essentielle fedtsyrer:
Essentielle fedtsyrer har afgørende betydning for vores hjernefunktion. De kommer især fra fede fisk og fra planteriget f.eks. hørfrø, raps, valnødder.

Symptomer på mangel på essentielle fedtsyrer:

  • hyppig vandladning
  • tør hud, tørt hår
  • bløde eller skøre negle
  • atopisk eksem
  • syns symptomer
  • læseproblemer
  • opmærksomhedsproblemer
  • søvnproblemer
  • følelsesmæssige problemer – uligevægt
  • angst, spændinger, humørsvingninger

Nogle af disse symptomer ligner til forveksling ustabilt blodsukker. Her er det vigtig at give sig selv et ”olietjek”. Får jeg fisk nok? Får jeg fede fisk? Er der behov for fiskeoliekapsler? Hvilke olier bruger jeg til stegning og til salater? Spiser jeg kerner, nødder og frø?

Vegetar eller kødspiser:
Der vil være nogle særligt sensitive mennesker, for hvem det byder i mod at spise mad, der kommer fra levende væsner. Som vegetar er det vigtigt at sikre sig den rette kostsammensætning omkring protein, fedt og kulhydrat. Også her er det vigtigt at kigge på, hvilke fedtstoffer der steges i, om der spises nødder, kerner og frø.

Fra ferie til sensitiv-venlig hverdag

Den afslappede tilstand, vi kan opnå under en ferie, er en gave. Den åbner os for tænke “lange tanker”, som ikke standser på halvvejen men bliver ført til ende. Den åbner os for at have samtaler, som virkelig kan få betydning for os selv og den, vi taler med. I den afslappede tilstand kan vi få en dyb kontakt med de værdier, der er vigtige for os, og udstikke en positiv kurs for vores daglige liv.

En af de store styrker ved at være sensitiv er den positive modtagelighed for positive oplevelser – derfor er det meget fornuftigt at planlægge, hvordan du kan fastholde det positive fra din ferie og berige dig selv, dit barn og andre, der betyder noget for dig.

Her følger fem gode råd.
Du kan bruge dem til at give dig selv og dit sensitive barn en mere sensitiv-venlig hverdag.

1. Læg mærke til det, når du har meget positive oplevelser under ferien. Når du kommer i kontakt med en længsel efter “mere af den slags” i hverdagen, skal du være bevidst om denne længsel og huske den. Nogle gange kan du måske på forhånd udelukke dine muligheder for at lytte til længslen. Hvorfor? Du kan tro, at det, du ønsker, er for svært at gennemføre, at du har prøvet mange gange før, at det vil gøre for ondt at forsøge igen, hvis det ikke lykkes osv. Der kan være mange grunde til at skubbe en længsel væk. Træf i stedet et bevidst valg og byd længslen velkommen – som en gæst, du inviterer ind i din stue og tager godt imod.

2. Når du lytter til længslen, skal du finde mellem ét og tre områder, du vil fokusere på, og spørge dig selv: Hvad er virkelig, virkelig vigtigt? For mig selv og evt. for min partner og min familie? Ofte er det rige indre liv med til at give et sensitivt menneske mange ideer og længsler. Men hvis du ikke har gjort dig klart, hvad der især vil gøre en positiv forskel i hverdagen, kan forandringen blive uoverkommelig. Du kan hurtigere falde tilbage i en gammel rille.

3. Aflæg et løfte om mindst én konkret ting, du vil gøre anderledes. Aftal med dig selv, hvornår du vil gennemføre forandringen: er det et bestemt tidspunkt på dagen, ugen eller måneden? Hvad skal du vælge fra og sige farvel til, hvis du vil gennemføre forandringen? Er du villig til at vælge fra? Eksempler på forandringer kan være:
– jeg vil bruge mine penge lidt anderledes.
– mit barn skal have en ekstra rolig uge om eftermiddagen
– jeg vil sørge for at komme 10 min. tidligere ud af døren, så der er mere ro om morgenen
– i familien vil vi indimellem dele os op, sådan at jeg som forældre får alenetid, hvor jeg virkelig kan lade op
– når jeg arbejder foran skærmen, vil jeg blive bedre til at holde regelmæssige pauser
osv. osv.

5. Gør dit løfte til et fast ritual. Selvdisciplin er ikke tilstrækkeligt, når du ønsker at skabe en forandring. Heller ikke selvom du virkelig ønsker at forpligte dig. Årsagen er, at du skal bruge bevidst anstrengelse hele tiden. Du får ikke brugt resurserne i de ubevidste og vanemæssige lag af psyken. Derimod har ritualer en langt større kraft og virkning, når du vil tilegne dig noget nyt. At bygge et positivt ritual op kræver, at du:
–    Definerer en meget præcis adfærd
–    Udfører den på helt bestemte tidspunkter
–    Lader din adfærd være motiveret af dine grundlæggende værdier
Tandbørstning og godnathistorie er to eksempler de fleste kan genkende, men der findes mange andre.
Når du vænner dig til at følge dit ritual, vil du til sidst holde op med at tænke på det. Ritualet vil begynde at ske af sig selv, og det vil føles meget spontant og uanstrengt. Du vil næsten opleve en ”forstyrrelse” eller et ”savn”, når ritualet ikke er der.

5. Begynd at følge ritualet i en periode på 2-3 måneder fremad. Når det er godt indkørt, kan du begynde at indføre nye og styrkende ritualer. Især de nyhedssøgende sensitive kan være tilbøjelige til at indføre for mange ritualer på én gang, og det kan svække styrken i forandringsprocessen. Måske kommer du til at opgive dem alle sammen, fordi du har været for ambitiøs. Det er godt at tage gradvise realistiske skridt og ikke opgive. Hvis der har været en periode med brud på rutiner, kan du roligt genoptage dem – uden at bebrejde dig selv.


[ Afmeld nyhedsbrevet

© Copyright Sensitiv Balance – Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af indhold er ikke tilladt.
Enhver anden type gengivelse af indhold kræver skriftlig aftale med Sensitiv Balance.