Archive | december 2014

Sex og særlig sensitive kvinder

Skrevet af: Dorte J. Thorsen – Foto: Shutterstoc

By  |  1 Comment

Mange danskere – både mænd og kvinder – er særlig sensitive. At være særlig sensitiv betyder at føle og sanse – både psykologisk og seksuelt – stærkere og dybere end de fleste andre.

Psykolog Lise August, der i mange år har arbejdet med emnet, forklarer det at være særlig sensitiv således:

”Alt forstærkes hos de særlig sensitive kvinder, som ellers er ligeså forskellige som alle andre. Er hun f.eks. et A-menneske, vil hun stadig være et A-menneske, bare med en ekstra stærk lyst om morgenen i forhold til andre A-mennesker. Og er hun B-menneske, vil det være nærmest umuligt at vække hendes lyst om morgenen.”

 Behov for mere tid og mere tryghed

Selv om særlig sensitive har ligeså forskellige personligheder som alle andre, er der alligevel specifikke kendetegn ved de fleste særlig sensitive.

– Efter en dyb og stærk seksuel oplevelse kan en særlig sensitiv kvinde have svært ved hurtigt at gå videre til opvasken, computeren eller et socialt arrangement. Hun har brug for mere tid end andre til at ”komme til sig selv igen” og vende tilbage til hverdagsbevidstheden, forklarer Lise August.

Det seksuelle er for mange særlig sensitive kvinder noget kraftfuldt, som de bliver dybt berørte af – og har fantastiske højdepunktsoplevelser med, da det er en lang rejse ind i dem selv og deres rige, indre liv. De er derfor heller ikke ligeså tilbøjelige end andre kvinder til ikke at føle sig elskede eller være kede af eller bange for seksualiteten – især ikke når de er trygge og kender sig selv og ved, hvad de vil have og tør være åbne omkring det.

snakke om sex

– Mange særlig sensitive kvinder har også en rigtig god fornemmelse for, hvad der skal til for at tilfredsstille partneren seksuelt – helt ned i detaljerne. Det er også med til at gøre, at de selv lettere kan give sig hen, lettere få orgasme, lettere finde ind i deres egen seksualitet – når altså trygheden er dér, og der ikke stilles for mange krav til dem – eller gives for mange stimuli. For så dykker lysten.

Lise August betoner også trygheden og kommunikationen som specielt vigtige for de særlig sensitive kvinder, der af samme grund generelt har en senere seksuel debut og færre partnere. De lægger også mere vægt på sikker sex end andre kvinder.

– Taler vi om en usikker særlig sensitiv kvinde, så kan hun have meget svært ved at sige stop, så grænserne lettere overskrides – og hun i yderste konsekvens vælger at droppe erotikken for at beskytte sig selv. Og så er disse kvinder ofte ikke ligeså eksperimenterende som andre, da de behøver få variationer, få fantasier og få stimuli for at nå op på de erotiske højder. Det velkendte er derimod stimulerende, forklarer Lise August og siger, at det gælder den store gruppe, som man kalder for de introvert særlig sensitive.

 

sex efter brystkræft

De ekstrovert særlig sensitive

For der er også de ekstrovert særlig sensitive – og de er helt anderledes på flere markante punkter. De stortrives med mere og kraftigere stimulering end de fleste andre, også ikke-særlig-sensitive – kvinder. De søger nye oplevelser og har en stor impulsivitet. De er eksperimenterende og eventyrlystne. De ønsker spænding og udfordring. Men omvendt kan de også blive overvældede af at det hele, fordi de samtidig er særlig sensitive.

– Dobbeltheden gør dem sårbare, og de risikerer at kaste sig ud i seksuelle oplevelser, som efterlader følelsesmæssige meget kraftige spor, forklarer Lise August og fortsætter:
– Disse kvinder skal spørge sig selv: Kan jeg holde til at udleve fantasierne? Eller er det bedre at lade det være en fantasi? De kan f.eks. vælge at udleve deres trang til spænding på andre livsområder, som ikke påvirker ligeså dybt og intimt.

Men omvendt er det også disse kvinder, som kan få seksuelle oplevelser, der føles og opleves vildere end alle andres. Så der er tale om et valg.

 

Lise Augusts’ råd til den særlig sensitive kvinde:

  1. Du oplever berøring, bevægelser og indre tilstande mere kraftigt end de fleste andre. Giv kvalitet i seksualiteten høj prioritet, fordi høj kvalitet påvirker dig mere positivt – og lav kvalitet mere negativt.
  2. Stå ved dig selv og send tydelige signaler, hvis stimuleringen er for kraftig. ”Lidt, men godt” kan vække mere lyst og give større nydelse.
  3. Du bliver mere følelsesmæssigt berørt og tænker mere over seksualiteten end de fleste andre. Lyt til dig selv og fravælg sex uden kærlighed, når det ikke føles rigtigt.
  4. Husk at du lettere bliver forstyrret af musik, lyde, dufte, synsindtryk osv. Skab ro, så finder du mere nærvær.
  5. Afsæt ekstra tid til at vende tilbage til hverdagen. Er hverdagen overstimulerende, kan det påvirke lysten negativt. Ønsker du mere overskud, prioriter ekstra skarpt og lær teknikker til at berolige nervesystemet.

 

Lise Augusts’ råd til hendes partner:

  1. Nyd fordelene. Hendes stærke og intense seksualitet kan smitte positivt af på dine seksuelle oplevelser.
  2. Brug ikke alt for åbenlyse og simple invitationer, når hendes lyst skal vækkes. En dyb intim samtale, et glimt i øjet og charme giver et meget bedre resultat.
  3. Forvent at hun kan reagere mere kraftigt og følsomt på seksuel stimulering. Snak med hende om, hvornår det er optimalt. Læg mærke til hendes signaler i stedet for at tro, at hun reagerer som gennemsnittet.
  4. Giv hende en pause, hvis hun bliver overvældet og overstimuleret. Hun skal have tryghed og tid til at lade kroppen falde til ro. På den måde får I de bedste chancer for at fortsætte bagefter og få en god oplevelse.
  5. Forvent at jeres psykologiske forbindelse betyder ekstra meget for hende. Er du en gentleman i hverdagen, vil det smitte positivt af på jeres sexliv.

Jeg er ikke genert, jeg er introvert

Af Astrid Søndberg –
18. december 2014, 19:44

Hvis Camilla er forsvundet til en fest, står hun sikkert ude på badeværelset. Med hænderne om håndvasken, mens hun fortæller sit spejlbillede, at det hele nok skal gå.
Rigtig ærgerlig over, at hun er sådan én, der har behov for at gå ud og gemme sig for de andre.
Jeg er ikke genert. Jeg er introvert, og det er okay, siger Camilla Lærke Lærkesen, der er 22 år gammel og bor på Christianshavn, på kanten mellem Amager og det indre København.
Camilla læser retorik på universitetet – men er ikke god til samtaler og samvær, hvor folk omkring hende taler højt og meget. Hun lukker sig inde i sig selv og bliver hæmmet – og Camilla er ikke alene.
Eksperter gætter på, at mellem en fjerdedel og halvdelen af danskerne er overvejende introverte – en personlighedstype, der allerede blev beskrevet af Carl Gustav Jung omkring 1920.
Hvor introverte defineres som mennesker, der henter energi ved at være alene – modsat de ekstroverte, der trives i forsamlinger og i stadig dialog med omgivelserne.
– Hvis det er rigtig slemt og jeg er gået ud på toilettet til en fest, så kan jeg godt stå og tale til mig selv i spejlet. Du kan godt. Måske forbereder jeg noget, jeg kan gå ud og sige. Hvordan, jeg skal sige det, og til hvem. Andre gange slår jeg bare brættet ned og sidder lidt og tjekker Facebook og tænker, at det er rart at være alene, siger Camilla.
Introvert er normalt
Camilla Lærke Lærkesen har valgt at fortælle åbent om sin måde at reagere på – fordi hun er træt af at finde på udveje og undskyldninger, når hun ikke magter at gå til en fest. Fordi det ikke skal være flovt at være introvert – det er bare en anden måde at være på – fordi hun synes, at historien skal fortælles.

Hun er træt af de hvide løgne, der forklarer afslaget til en invitation: Et tidligt job næste morgen, en familiefødselsdag, en vigtig opgave – kæresten, der skal hentes i lufthavnen, en aftale om småkager hos bedstemor – hvad som helst andet end ‘jeg har bare ikke lyst i dag’.
– For et par uger siden skulle jeg til julefrokost med studiet. Jeg glædede mig faktisk, for her det første halve år har jeg allerede fået en del venner, siger Camilla i en strøm af ord, der ikke tyder på nogen sociale fobier.
Skræmmende lodtrækning
Trøjen er rød, hun understreger sine ord med små håndbevægelser – og hendes blik er direkte og smilende.
Vi er to mennesker på en fyldt cafe – men det er helt ok. De andre er bare en del af rummet – og samtalen mellem os kan Camilla fint styre.
– Jeg har ingen problemer, når vi er to, for jeg er jo ikke genert. Heller ikke, når jeg kan holde mig til folk, jeg kender. Og det var også derfor, jeg havde det fint med julefrokosten. Altså lige til det øjeblik, da jeg stod samme eftermiddag med et par veninder, og vi fandt ud af, at bordplanen blev bestemt ved lodtrækning, siger Camilla.
– Min første tanke var: Shit, hvordan kommer jeg ud af det her, siger Camilla, der alligevel tog sig sammen og gik med til festen. I en ny kjole, hun følte sig godt tilpas i – men med hjertebanken og svedige håndflader, da hun ved indgangen til festen trak en lille seddel med en mintgrøn firkant på.
Alle talte på én gang
Et bord, hvor de andre viste sig at være rigtig gode til at tage ordet.
– Det er samtalen med mange på én gang, jeg ikke kan håndtere. Så er der én, der siger noget, og så er der en anden, der bryder ind. Pludselig er samtalen slut, og jeg har slet ikke været med, siger Camilla – der da også stak af fra bordet og satte sig hos veninderne midt under middagen.
– Jeg tænkte, at alle kiggede. Jeg var virkelig bange for at fornærme nogen. Det føltes ikke normalt, men der var ingen, der sagde noget, siger Camilla.
Og sådan er det ofte for introverte. I en verden, hvor de ekstroverte har de gode netværk og laver reglerne, kan en introvert bruge uanede mængder af energi i forsøget på at afkode, hvordan folk omkring dem forventer, de skal agere.
Stille kan være kloge
For det at være stille og eftertænksom bliver ikke værdsat, og ifølge psykolog og specialist i psykoterapi, Lise August, bliver introverte ofte opfattet som mindre intelligente, end de er:
– De kan gøre fantastiske ting på arbejdspladsen. De er vedholdende og kan blive gode ledere. Men det bliver ikke set – ikke værdsat. Stilhed bliver ofte påhæftet negative etiketter. På den ene side kan de introverte føle, at de mister sig selv, hvis de råber op. Men på den anden side mister de muligheder og risikerer at spænde ben for deres egen karriere, hvis de ikke gør, siger Lise August.
Og introverte kan have svært ved at afkode de ekstroverte, kan de ekstroverte opleve en fåmælt introvert som overlegen, bedrevidende eller negativ.
– Men i virkeligheden tænker de sig bare om, før de taler, siger Lise August.
Er ikke handikappet!
Eller også tror de ekstroverte, at den introverte kort og godt er social hæmmet.
– En af mine gode venner fortalte mig glad, at man kan få handicaptillæg til sin SU, når man lider af social angst, siger Camilla.
For det havde en af hans andre veninder netop fået – og det måtte da også være noget for Camilla, tænkte han.
– Jeg ved, det var sagt i bedste mening. Han sagde, at jeg jo heller ikke behøvede at være rigtig bange – det var vel også ok, hvis jeg bare havde det lidt svært, siger Camilla og ryster på hovedet.
– Smigrende, det var det ikke. Og heller ikke aktuelt. Jeg har ikke social angst. Jeg er introvert, og introversion er ikke en diagnose, der skal afhjælpes, det er en måde at være på, der skal omfavnes og anerkendes, siger Camilla – der ved at stå frem med sin historie håber, at andre vil se, at vi alle er forskellige, og at hun hverken er sur eller kedelig, bare fordi hun ikke danser på bordene ved den først komne lejlighed.
– Jeg tror, jeg bekymrer mig over, hvad andre tænker, fordi at jeg er bange for, at de dømmer mig ude af fællesskabet og holder op med at invitere – og jeg vil jo gerne med. Bare ikke hver gang, siger Camilla.

Godt ved sensitivitet.

Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed.

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske.

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der.
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

– Psykolog, Camilla Bruun

Workshop med Psykolog Athina Delskov og Børnehaveleder Lene Sonne.

Lørdag den 17. januar kl 13. til kl 17.
Kuplen Otterup Bibliotek
Hvad er det egentlig at være et sensitivt barn?
Hvordan kan et sensitivt barn hjælpes?
I denne workshop er der viden, hjælp og teori at hente, som alt sammen danner grundlag for en dybere forståelse for børn. Der bliver god tid til spørgsmål.
Workshoppen tager udgangspunkt i bogen Sensitive børn.
Hvert femte barn er sensitivt, og det er vigtigt at forstå dem og de særlige hensyn, der med fordel kan tages. Disse ting behandler Athina Delskov og Lene Sonne i bogen “Sensitive børn”. Bogen udkom i september 2014
“Sensitive børn” er baseret på videnskabelig og pædagogisk forskning og teori og henvender sig til alle med interesse; Forældre, pædagoger, lærere, læger og børn selv. Sensitive børn har nogle fantastiske og sanselige egenskaber, og dem lærer man om i denne bog.
Pris 150,- kr. købes på www.billetto.dk
Prisen dækker workshop, kaffe/the, kildevand, kage og frugt
Kontaktperson: Pia Pedersen tlf: 25 13 11 12