Archive | februar 2015

Snakke hygge aften torsdag den 5. marts kl 19 – 21

Kære alle.

Så er der igen snakke hygge aften for alle interesserede. Vi er i lokale Nielsen, Kulturmaskinen i Odense. Det er gratis at deltage. Tag selv drikkelse med, så tager jeg lidt sundt og usundt med. Alle uanset alder og køn er meget velkommen.

Tilmeld dig eventuelt på Facebook gruppen “Snakke/hygge SSF”, eller mød op. Spørgsmål så ring til Særligt Sensitive Fyns Hotline 25 13 11 12, jeg er i den anden ende.

Dejlig dag til alle

Annethe Zøss Rasmussen

HSP-logo

This entry was posted on 28. februar 2015.

Særligt sensitive…..

Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed.

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske.

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der.
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

Kh psykolog, Camilla Bruun

'Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed. 

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske. 

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der. 
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

Kh psykolog, Camilla Bruun'

This entry was posted on 27. februar 2015.

Lola Jensen om særligt sensitive børn

Hele Danmarks familievejleder, Lola Jensen, om særligt følsomme børn

“Det er ikke børnene, der er noget galt med, det er omgivelserne”
Der er ingen tvivl om at Lola Jensen foretrækker at bruge udtrykket “følsomme” børn frem for “særligt sensitive” børn.  Hun pointerer, at de følsomme børn altid har været her. Det er dagens samfund, der får dem til at skille sig ud.
Af Kristine Bindslev
Danmarks familieekspert Lola Jensen er ikke i tvivl. “Jeg hylder ikke begrebet særlig sensitiv for ordet ”særlig” har det med at signalere, at barnet er unormalt. Men følsomme børn er helt normale, de reagerer blot på en ikke særlig hensigtsmæssig tendens i samfundet”, siger Lola Jensen. Hun mener, at hverdagen er blevet al for uoverskuelig og hektisk med for mange input og stimulanser, og derfor bliver mange børn overvældet, ængstelige, bekymrede eller overstimulerede.
Som familievejleder har Lola Jensen i mere end 30 år givet familien Danmark gode råd og indspark til familieliv, opdragelse og børns udvikling. ”Der har altid været følsomme børn, og der er følsomhed i alle børn. At der er fokus på det nu skyldes, at vores vilkår har ændret sig”, siger Lola Jensen og nævner i flæng den nye skolereform, de store besparelser på bl.a. dagplejen som ellers kan være rigtig god for følsomme børn, der skal have verden i små portioner, og desuden mor og fars stigende behov for selvrealisering. ”Vi har et samfund, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at være effektive, men effektiviteten har en pris. Børn proppes i såkaldte super institutioner med op til 280 børn i alderen 0-6 år”, siger Lola Jensen. Hun mener udviklingen er alvorlig. ”Vi vil se et stigende antal af børn med ondt i livet, på grund af den måde vi indretter os på med præstationer og effektivitet som de eneste gyldige succesparameter. Den nye skolereform er bestemt ikke for de følsomme børn, hvor faglige kompetencer fremhæves på bekostning af for eksempel sociale kompetencer”.
”Følsomme børn er helt normale børn. Hvis en følsom dreng i børnehaven leger meget for sig selv ville han i gamle dage blive betragtet som et rolig barn, der var let at have med at gøre. I dag “slås der hårdt ned” på den slags ”særheder” Drengen må til psykolog, fordi han ikke lige udvikler relationer”.
Børnenes hjerner brænder sammen
Frontallapperne er den del af hjernen, som styrer og kontrollerer vores tænkning og adfærd. Lolas pointe er, at pga. alle de indtryk og informationer vores børn bombarderes med i dag, så overophedes børnenes frontallapper og det reagerer de naturligvis på.
Vi har altså en masse helt normale følsomme børn, der i bund og grund bare siger “stop, nu kan jeg ikke mere”. Derfor vil vi måske se flere særligt sensitive fremadrettet.
Professor i psykologi Svend Brinkman fremhæver i sin bog ”Stå fast” et kulturkritisk blik på det han kalder ”et accelererende samfund”, der lider under en udviklingstvang. Han mener, vi dyrker forandringen for forandringens skyld, og at det moderne menneskes største frygt er,  at gå glip af noget. Paradoksalt nok, gør frygten at vi går glip af det nære. Blebørn skal have omsorg og nærhed, men i stedet for går den nybagte mor på facebook for at opdatere og dele sin moderglæde med hele verden. Svend Brinkman opfordrer i sin bog til, at vi bliver mindre selvcentrerede. Konstant spørger vi os selv, hvem er jeg? Vi skulle hellere spørge: Hvem er du? Med kravet om konstant udvikling er det svært at indgå i forpligtende relationer til andre mennesker.
Selvoptaget forældregeneration
Ifølge Lola Jensen er det ikke kun i institutionerne, at det er blevet sværere at være barn. Den manglende struktur og det fraværende nærvær hos Familien Danmark hænger også i håndbremsen. Hun påpeger, at forældre stiller store krav til egen udvikling, personlig succes og materielle goder, men i jagten på individualismen og materialismen misser vi familielivets detaljer og særegenhed. ”Jeg ser mange eksempler på den fortravlede og yderst effektive familie, hvor far lige løber 16 km, mens mor laver mad efter en lang arbejdsdag, og når far kommer hjem fra løb, tager mor til Zumba, mens børnene sidder med hver deres iPads, og når så alle har fri og tid til hinanden hopper mor og far på instagram, twitter, facebook og linkedin for at uploade løbetider og billeder af aftensmaden”, siger Lola Jensen.
“Der er ikke noget galt med følsomme børn.  Det er ikke dem der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere nærvær, ro og forudsigelighed både ude og hjemme”.
Power, præstation og perfektion
Lola Jensen fortæller, hvordan power, præstationer og perfektion er den moderne families plusord, men prisen er en familiekonto, der går i minus. ”Vi kigger mærkeligt på børnene og slynger om os med diagnoser; ADHD, OCD, aspergers syndrom og hyper sensitive sind, men vi burde hellere kigge mærkeligt og især kritisk på, hvad det er vi udsætter børnene for”, siger Lola Jensen. Hun mener, at det er symptomalt, at forældre holder ferier uden deres børn og  har mere travlt med at gennemføre en Iron man eller en Low Carb-kur, og når det så er jul, går de amok med traditions-selvsvings som kompensation for tabt kvalitetstid.
Støv de gamle opdragelsesdyder af
Ofte kan problemerne løses ved, at forældrene bliver nærværende og tydelige, så der kommer ro på. ”Vi skal have enkelhed, konsekvens og overskuelighed tilbage”, siger Lola Jensen. Hun anbefaler, at forældre bruger tid på at lære deres børn at kende. Og så skal de gamle dyder, regelmæssighed og rutiner, støves af og tages i brug igen. ”Vi vil have godt af at resette forældrerollen, skrue ned for egne behov og skærme barnet mod bombardementer af informationer, valg og impulser. Som Lola Jensen siger: ”Skærm alle børn, ikke kun dem der er meget følsomme, for verden er uoverskuelig, og det er bedre at bygge en robust barndom op, så skal de nok klare sig som 18 årige”, siger Lola Jensen.
Lola Jensens gode råd – som er gode til alle børn – også dem der er ekstra følsomme:
Lær dit barn at kende
For det første bliv klog på netop dit barn, lad være med at sammenligne det med andre og nyd så dit barns særegenhed og indret omgivelser efter det.
Skærm dit barn af fra første færd
Du ved jo ikke på forhånd om dit barn er mere følsom end de fleste, og uanset sind og temperament så gælder det, at jo mere tryghed og enkelhed desto mere robust bliver barnet. Sørg for forudsigelighed, struktur og at begrænse indtryk. Babyer skal sove det samme sted, og slæber man dem alligevel med i Bilka, så hæng en ble foran, så du skærmer barnet mod lys og lyde. Og husk, at babybio, babysvømning, baby-cafe og baby-rytmik hurtig kan blive alt for meget for ét barn. Større børn skal have lov at holde fri for fritidsklubben, undlade at deltage i legegrupper og fem ugentlige fritidsaktiviteter, som kan virke overvældende. Hjælp dem med at indlægge pauser i hverdagen.
Hjælp barnet til finde ro og finde ind i sig selv igen

Det kan sagtens være med 20-30 minutters fjernsyn med Traktor Tom for 117 gang. Gentagelser og genkendelighed skaber tryghed. Skab et “helle” i hjemmet, hvor barnet kan holde pause og lade op/ være sig selv. Vi har alle brug for at ”finde tilbage til os selv” efter en dag ude i det effektive samfund. NB! Computerspil og lignende er ikke afslappende. Forskere kan se, at frontallappen er aktiv deltagende ved spil. Ved sovetid er det godt med faste rutiner som først tandbørstning, så nattøj og så en godnathistorie. Rutiner giver forudsigelighed og tryghed.
Lær barnet at forstå sine følelser og oplevelser
Måske kan 11-årige Frederik ikke holde ud at se et af de mange Stem-ud-og-hjem tv-programmer hjemme hos vennerne, fordi deltagernes følelser går rent ind og hans moralske kompas træder i kraft. Her kan du hjælpe barnet med at anerkende sig selv og sit følsomme væsen ved at oversætte situationen: ”Du har sådan en fin retfærdighedssans, og derfor er det ikke et godt program for dig at se”.
Overskuelighed og ikke for mange valgmuligheder
Mange børn har madpakker med 10 forskellige sølvpapirpakker og snacks, men børnene drukner i udvalget. Børn, der er ekstra følsomme vil bare have en overskuelig madpakke uden dikkedarer. Drop demokratiet, hvor børnene skal være med til at træffe alle valg lige fra tøj, aftensmad og ferie-destinationer. En klar, autentisk og tydelig autoritet giver ro.
Inddrag ikke børnene i alle dine projekter
Når mor går på 5:2 den ene uge og palæo den næste og tilmed højlydt underholder børnene med sine bestræbelser på at undgå kulhydrater bliver de forvirrede, når der pludselig alligevel er optjent point til en magnum is. Vær entydig i det du siger og det du gør. Det handlerom at være let at læse. Når du sender klare signaler sparer du dit barn for uforholdsmæssig mange ressourcer på at aflæse, hvordan du har det.
Undgå tidspres
Sørg for at have tid til omskiftene – fx en rolig morgen og undgå at proppe weekenderne og fritiden med aktiviteter fra morgen til aften. Hellere tid til fordybelse og nærvær end en masse oplevelser/ aktiviteter/legeaftaler osv.
Ros dit barn og anerkend dit barn 

Sæt positive ord på barnets adfærd og styrkesider. Fx når det bemærker detaljer eller stemninger. Når du roser/ anerkender dit barn, for det, det er fx sensitiv, så styrker du barnets selvværd. Fx kan du hvis barnet ikke straks kaster sig ud i at lege med de andre børn sige ”Du har brug for at kigge på nogen gange, det er helt ok. Det er godt du mærker efter”.
Hold op med navlepilleriet
Hold nu op med at væres så selvoptaget. Tag dig tid til dit barn i stedet for at stræbe efter det perfekte liv.

Susanne Møberg holder foredrag om det at være særligt sensitiv.

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

Mandag d. 9. marts 2015 kl. 19.00-21.30

Svendborg Borgerforening

Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende. Man registrerer og indoptager flere stimuli og stemninger, og hjernen bearbejder indtrykkene mere detaljeret og mere nuanceret.

Man har så at sige mere følsomme antenner, og man tager tingene dybere ind end flertallet. Særligt sensitive mennesker er derfor mere disponeret for at leve et rigt og meningsfyldt liv med kærlige relationer; men man er også mere disponeret for at føle sig overstimuleret, udmattet og stresset.

Selvforståelse er udgangspunktet. Det handler om at forstå og acceptere, at man er særligt sensitiv samt at tage godt vare på sensitiviteten med sunde grænser og hensigtsmæssige vaner.

Kom og hør Susanne Møberg dele gavmildt ud af sine mange erfaringer med særligt sensitive mennesker. Du får en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være et særligt sensitivt menneske. Du får konkrete råd og værktøjer til, hvordan du forebygger og håndterer overstimulering, samt hvordan du skaber de bedste rammer for din sensitivitet til glæde for dig selv og for andre mennesker.

SUSANNE MØBERG

Coach, forfatter og underviser. Susanne Møberg har kursus- og foredragsvirksomhed med fokus på personlig udvikling. Er oprindeligt uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Har bl.a. været ansat på Psykiatrisk Børnehospital i Århus samt inden for voksenpsykiatrien. Egen virksomhed siden 1993 med speciale i særligt sensitive mennesker. Er uddannet coach hos Sofia Manning. Susanne har praktiseret meditation i mange år og er undervist i mindfulness af psykolog Morten Sveistrup Hecksher, Kognitivgruppen, Århus. Mere info på www.moeberg.dk

Sted: Borgerforeningen, Guldsalen, Ramsherred 4, 5700 Svendborg

Pris: 125 kr.

Billetter kan købes på Billetto.

Kontaktperson Særligt Sensitive Fyn Mette Krabek, tlf: 25 13 11 12