Eksperter advarer mod at se børn som ”særligt sensitive”

Eksperter advarer mod at se børn som ”særligt sensitive”

Fænomenet ”særligt sensitive” børn breder sig. Spørgsmålet er, om den nye etikette gavner eller skader børnene?

I årtier har mange danske børn fået diagnoser som damp og senere adhd. De seneste år er psykologer og ikke mindst forældre begyndt at tale om ”særligt sensitive børn”, dvs. børn der er særligt modtagelige for indtryk og stimuleringer. Siden 2010 er der udkommet en stribe bøger om emnet, som bl.a. har givet 20.000 medlemmer til Facebook-gruppen ”Særligt Sensitive” og fået 1.100 til at melde sig ind i HSP-foreningen, en forening for sensitive mennesker.

Flere eksperter er dog kritiske over for fænomenet, som de bl.a. mener er med til at gøre, at normale børn opfattes som syge, og at syge børn ikke får den rette hjælp.

»Vi får ofte børn ind, som forældrene har ment er særligt sensitive, men når vi undersøger dem, viser det sig, at de har angst i en grad, så det kræver behandling. Det bekymrer mig, at denne betegnelse forhindrer børn med angst i at få hjælp,« siger Barbara Esbjørn, psykologiprofessor på Københavns Universitet.

Foto: Kaare Smith

Skader vi børn ved at kalde dem ”særligt sensitive”?

Prædikatet ”særligt sensitiv” klistres på et stigende antal børn. Det har skabt en ophedet debat. For hjælper det børnene, eller fritager det blot forældrene fra at gøre noget?

»Det farlige er, at hvis du mener, at dit barn er særligt sensitiv, så har barnet nogle medfødte træk, som verden skal tilpasse sig, og som barnet selv og du som forælder ikke har et ansvar for at gøre noget ved,« siger hun.

Også Bjarne Nielsen, formand for foreningen af skolepsykologer, er skeptisk.

Andre ser betegnelsen særligt sensitiv som et nyttigt redskab til at forstå nogle børns udfordringer, og de ser modstanden som et udtryk for en tendens til, at børn skal tilpasse sig omgivelserne. Lise August, selvstændig psykolog bag kursusvirksomheden sensitiv.dk, efterlyser mere forskning på området, som man har haft det i årtier i bl.a. USA.

»Manglende viden om, hvordan man skelner mellem sensitivitet og angst, er ikke et argument for, at man ikke forholder sig til forskning i sensitive børn.«

This entry was posted on 11. marts 2015. Bookmark the permalink.