Snakke hygge aften torsdag den 5. marts kl 19 – 21

Kære alle.

Så er der igen snakke hygge aften for alle interesserede. Vi er i lokale Nielsen, Kulturmaskinen i Odense. Det er gratis at deltage. Tag selv drikkelse med, så tager jeg lidt sundt og usundt med. Alle uanset alder og køn er meget velkommen.

Tilmeld dig eventuelt på Facebook gruppen “Snakke/hygge SSF”, eller mød op. Spørgsmål så ring til Særligt Sensitive Fyns Hotline 25 13 11 12, jeg er i den anden ende.

Dejlig dag til alle

Annethe Zøss Rasmussen

HSP-logo

This entry was posted on 28. februar 2015.

Særligt sensitive…..

Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed.

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske.

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der.
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

Kh psykolog, Camilla Bruun

'Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed. 

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske. 

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der. 
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

Kh psykolog, Camilla Bruun'

This entry was posted on 27. februar 2015.

Lola Jensen om særligt sensitive børn

Hele Danmarks familievejleder, Lola Jensen, om særligt følsomme børn

“Det er ikke børnene, der er noget galt med, det er omgivelserne”
Der er ingen tvivl om at Lola Jensen foretrækker at bruge udtrykket “følsomme” børn frem for “særligt sensitive” børn.  Hun pointerer, at de følsomme børn altid har været her. Det er dagens samfund, der får dem til at skille sig ud.
Af Kristine Bindslev
Danmarks familieekspert Lola Jensen er ikke i tvivl. “Jeg hylder ikke begrebet særlig sensitiv for ordet ”særlig” har det med at signalere, at barnet er unormalt. Men følsomme børn er helt normale, de reagerer blot på en ikke særlig hensigtsmæssig tendens i samfundet”, siger Lola Jensen. Hun mener, at hverdagen er blevet al for uoverskuelig og hektisk med for mange input og stimulanser, og derfor bliver mange børn overvældet, ængstelige, bekymrede eller overstimulerede.
Som familievejleder har Lola Jensen i mere end 30 år givet familien Danmark gode råd og indspark til familieliv, opdragelse og børns udvikling. ”Der har altid været følsomme børn, og der er følsomhed i alle børn. At der er fokus på det nu skyldes, at vores vilkår har ændret sig”, siger Lola Jensen og nævner i flæng den nye skolereform, de store besparelser på bl.a. dagplejen som ellers kan være rigtig god for følsomme børn, der skal have verden i små portioner, og desuden mor og fars stigende behov for selvrealisering. ”Vi har et samfund, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at være effektive, men effektiviteten har en pris. Børn proppes i såkaldte super institutioner med op til 280 børn i alderen 0-6 år”, siger Lola Jensen. Hun mener udviklingen er alvorlig. ”Vi vil se et stigende antal af børn med ondt i livet, på grund af den måde vi indretter os på med præstationer og effektivitet som de eneste gyldige succesparameter. Den nye skolereform er bestemt ikke for de følsomme børn, hvor faglige kompetencer fremhæves på bekostning af for eksempel sociale kompetencer”.
”Følsomme børn er helt normale børn. Hvis en følsom dreng i børnehaven leger meget for sig selv ville han i gamle dage blive betragtet som et rolig barn, der var let at have med at gøre. I dag “slås der hårdt ned” på den slags ”særheder” Drengen må til psykolog, fordi han ikke lige udvikler relationer”.
Børnenes hjerner brænder sammen
Frontallapperne er den del af hjernen, som styrer og kontrollerer vores tænkning og adfærd. Lolas pointe er, at pga. alle de indtryk og informationer vores børn bombarderes med i dag, så overophedes børnenes frontallapper og det reagerer de naturligvis på.
Vi har altså en masse helt normale følsomme børn, der i bund og grund bare siger “stop, nu kan jeg ikke mere”. Derfor vil vi måske se flere særligt sensitive fremadrettet.
Professor i psykologi Svend Brinkman fremhæver i sin bog ”Stå fast” et kulturkritisk blik på det han kalder ”et accelererende samfund”, der lider under en udviklingstvang. Han mener, vi dyrker forandringen for forandringens skyld, og at det moderne menneskes største frygt er,  at gå glip af noget. Paradoksalt nok, gør frygten at vi går glip af det nære. Blebørn skal have omsorg og nærhed, men i stedet for går den nybagte mor på facebook for at opdatere og dele sin moderglæde med hele verden. Svend Brinkman opfordrer i sin bog til, at vi bliver mindre selvcentrerede. Konstant spørger vi os selv, hvem er jeg? Vi skulle hellere spørge: Hvem er du? Med kravet om konstant udvikling er det svært at indgå i forpligtende relationer til andre mennesker.
Selvoptaget forældregeneration
Ifølge Lola Jensen er det ikke kun i institutionerne, at det er blevet sværere at være barn. Den manglende struktur og det fraværende nærvær hos Familien Danmark hænger også i håndbremsen. Hun påpeger, at forældre stiller store krav til egen udvikling, personlig succes og materielle goder, men i jagten på individualismen og materialismen misser vi familielivets detaljer og særegenhed. ”Jeg ser mange eksempler på den fortravlede og yderst effektive familie, hvor far lige løber 16 km, mens mor laver mad efter en lang arbejdsdag, og når far kommer hjem fra løb, tager mor til Zumba, mens børnene sidder med hver deres iPads, og når så alle har fri og tid til hinanden hopper mor og far på instagram, twitter, facebook og linkedin for at uploade løbetider og billeder af aftensmaden”, siger Lola Jensen.
“Der er ikke noget galt med følsomme børn.  Det er ikke dem der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere nærvær, ro og forudsigelighed både ude og hjemme”.
Power, præstation og perfektion
Lola Jensen fortæller, hvordan power, præstationer og perfektion er den moderne families plusord, men prisen er en familiekonto, der går i minus. ”Vi kigger mærkeligt på børnene og slynger om os med diagnoser; ADHD, OCD, aspergers syndrom og hyper sensitive sind, men vi burde hellere kigge mærkeligt og især kritisk på, hvad det er vi udsætter børnene for”, siger Lola Jensen. Hun mener, at det er symptomalt, at forældre holder ferier uden deres børn og  har mere travlt med at gennemføre en Iron man eller en Low Carb-kur, og når det så er jul, går de amok med traditions-selvsvings som kompensation for tabt kvalitetstid.
Støv de gamle opdragelsesdyder af
Ofte kan problemerne løses ved, at forældrene bliver nærværende og tydelige, så der kommer ro på. ”Vi skal have enkelhed, konsekvens og overskuelighed tilbage”, siger Lola Jensen. Hun anbefaler, at forældre bruger tid på at lære deres børn at kende. Og så skal de gamle dyder, regelmæssighed og rutiner, støves af og tages i brug igen. ”Vi vil have godt af at resette forældrerollen, skrue ned for egne behov og skærme barnet mod bombardementer af informationer, valg og impulser. Som Lola Jensen siger: ”Skærm alle børn, ikke kun dem der er meget følsomme, for verden er uoverskuelig, og det er bedre at bygge en robust barndom op, så skal de nok klare sig som 18 årige”, siger Lola Jensen.
Lola Jensens gode råd – som er gode til alle børn – også dem der er ekstra følsomme:
Lær dit barn at kende
For det første bliv klog på netop dit barn, lad være med at sammenligne det med andre og nyd så dit barns særegenhed og indret omgivelser efter det.
Skærm dit barn af fra første færd
Du ved jo ikke på forhånd om dit barn er mere følsom end de fleste, og uanset sind og temperament så gælder det, at jo mere tryghed og enkelhed desto mere robust bliver barnet. Sørg for forudsigelighed, struktur og at begrænse indtryk. Babyer skal sove det samme sted, og slæber man dem alligevel med i Bilka, så hæng en ble foran, så du skærmer barnet mod lys og lyde. Og husk, at babybio, babysvømning, baby-cafe og baby-rytmik hurtig kan blive alt for meget for ét barn. Større børn skal have lov at holde fri for fritidsklubben, undlade at deltage i legegrupper og fem ugentlige fritidsaktiviteter, som kan virke overvældende. Hjælp dem med at indlægge pauser i hverdagen.
Hjælp barnet til finde ro og finde ind i sig selv igen

Det kan sagtens være med 20-30 minutters fjernsyn med Traktor Tom for 117 gang. Gentagelser og genkendelighed skaber tryghed. Skab et “helle” i hjemmet, hvor barnet kan holde pause og lade op/ være sig selv. Vi har alle brug for at ”finde tilbage til os selv” efter en dag ude i det effektive samfund. NB! Computerspil og lignende er ikke afslappende. Forskere kan se, at frontallappen er aktiv deltagende ved spil. Ved sovetid er det godt med faste rutiner som først tandbørstning, så nattøj og så en godnathistorie. Rutiner giver forudsigelighed og tryghed.
Lær barnet at forstå sine følelser og oplevelser
Måske kan 11-årige Frederik ikke holde ud at se et af de mange Stem-ud-og-hjem tv-programmer hjemme hos vennerne, fordi deltagernes følelser går rent ind og hans moralske kompas træder i kraft. Her kan du hjælpe barnet med at anerkende sig selv og sit følsomme væsen ved at oversætte situationen: ”Du har sådan en fin retfærdighedssans, og derfor er det ikke et godt program for dig at se”.
Overskuelighed og ikke for mange valgmuligheder
Mange børn har madpakker med 10 forskellige sølvpapirpakker og snacks, men børnene drukner i udvalget. Børn, der er ekstra følsomme vil bare have en overskuelig madpakke uden dikkedarer. Drop demokratiet, hvor børnene skal være med til at træffe alle valg lige fra tøj, aftensmad og ferie-destinationer. En klar, autentisk og tydelig autoritet giver ro.
Inddrag ikke børnene i alle dine projekter
Når mor går på 5:2 den ene uge og palæo den næste og tilmed højlydt underholder børnene med sine bestræbelser på at undgå kulhydrater bliver de forvirrede, når der pludselig alligevel er optjent point til en magnum is. Vær entydig i det du siger og det du gør. Det handlerom at være let at læse. Når du sender klare signaler sparer du dit barn for uforholdsmæssig mange ressourcer på at aflæse, hvordan du har det.
Undgå tidspres
Sørg for at have tid til omskiftene – fx en rolig morgen og undgå at proppe weekenderne og fritiden med aktiviteter fra morgen til aften. Hellere tid til fordybelse og nærvær end en masse oplevelser/ aktiviteter/legeaftaler osv.
Ros dit barn og anerkend dit barn 

Sæt positive ord på barnets adfærd og styrkesider. Fx når det bemærker detaljer eller stemninger. Når du roser/ anerkender dit barn, for det, det er fx sensitiv, så styrker du barnets selvværd. Fx kan du hvis barnet ikke straks kaster sig ud i at lege med de andre børn sige ”Du har brug for at kigge på nogen gange, det er helt ok. Det er godt du mærker efter”.
Hold op med navlepilleriet
Hold nu op med at væres så selvoptaget. Tag dig tid til dit barn i stedet for at stræbe efter det perfekte liv.

Susanne Møberg holder foredrag om det at være særligt sensitiv.

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

Mandag d. 9. marts 2015 kl. 19.00-21.30

Svendborg Borgerforening

Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende. Man registrerer og indoptager flere stimuli og stemninger, og hjernen bearbejder indtrykkene mere detaljeret og mere nuanceret.

Man har så at sige mere følsomme antenner, og man tager tingene dybere ind end flertallet. Særligt sensitive mennesker er derfor mere disponeret for at leve et rigt og meningsfyldt liv med kærlige relationer; men man er også mere disponeret for at føle sig overstimuleret, udmattet og stresset.

Selvforståelse er udgangspunktet. Det handler om at forstå og acceptere, at man er særligt sensitiv samt at tage godt vare på sensitiviteten med sunde grænser og hensigtsmæssige vaner.

Kom og hør Susanne Møberg dele gavmildt ud af sine mange erfaringer med særligt sensitive mennesker. Du får en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være et særligt sensitivt menneske. Du får konkrete råd og værktøjer til, hvordan du forebygger og håndterer overstimulering, samt hvordan du skaber de bedste rammer for din sensitivitet til glæde for dig selv og for andre mennesker.

SUSANNE MØBERG

Coach, forfatter og underviser. Susanne Møberg har kursus- og foredragsvirksomhed med fokus på personlig udvikling. Er oprindeligt uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Har bl.a. været ansat på Psykiatrisk Børnehospital i Århus samt inden for voksenpsykiatrien. Egen virksomhed siden 1993 med speciale i særligt sensitive mennesker. Er uddannet coach hos Sofia Manning. Susanne har praktiseret meditation i mange år og er undervist i mindfulness af psykolog Morten Sveistrup Hecksher, Kognitivgruppen, Århus. Mere info på www.moeberg.dk

Sted: Borgerforeningen, Guldsalen, Ramsherred 4, 5700 Svendborg

Pris: 125 kr.

Billetter kan købes på Billetto.

Kontaktperson Særligt Sensitive Fyn Mette Krabek, tlf: 25 13 11 12

Sex og særlig sensitive kvinder

Skrevet af: Dorte J. Thorsen – Foto: Shutterstoc

By  |  1 Comment

Mange danskere – både mænd og kvinder – er særlig sensitive. At være særlig sensitiv betyder at føle og sanse – både psykologisk og seksuelt – stærkere og dybere end de fleste andre.

Psykolog Lise August, der i mange år har arbejdet med emnet, forklarer det at være særlig sensitiv således:

”Alt forstærkes hos de særlig sensitive kvinder, som ellers er ligeså forskellige som alle andre. Er hun f.eks. et A-menneske, vil hun stadig være et A-menneske, bare med en ekstra stærk lyst om morgenen i forhold til andre A-mennesker. Og er hun B-menneske, vil det være nærmest umuligt at vække hendes lyst om morgenen.”

 Behov for mere tid og mere tryghed

Selv om særlig sensitive har ligeså forskellige personligheder som alle andre, er der alligevel specifikke kendetegn ved de fleste særlig sensitive.

– Efter en dyb og stærk seksuel oplevelse kan en særlig sensitiv kvinde have svært ved hurtigt at gå videre til opvasken, computeren eller et socialt arrangement. Hun har brug for mere tid end andre til at ”komme til sig selv igen” og vende tilbage til hverdagsbevidstheden, forklarer Lise August.

Det seksuelle er for mange særlig sensitive kvinder noget kraftfuldt, som de bliver dybt berørte af – og har fantastiske højdepunktsoplevelser med, da det er en lang rejse ind i dem selv og deres rige, indre liv. De er derfor heller ikke ligeså tilbøjelige end andre kvinder til ikke at føle sig elskede eller være kede af eller bange for seksualiteten – især ikke når de er trygge og kender sig selv og ved, hvad de vil have og tør være åbne omkring det.

snakke om sex

– Mange særlig sensitive kvinder har også en rigtig god fornemmelse for, hvad der skal til for at tilfredsstille partneren seksuelt – helt ned i detaljerne. Det er også med til at gøre, at de selv lettere kan give sig hen, lettere få orgasme, lettere finde ind i deres egen seksualitet – når altså trygheden er dér, og der ikke stilles for mange krav til dem – eller gives for mange stimuli. For så dykker lysten.

Lise August betoner også trygheden og kommunikationen som specielt vigtige for de særlig sensitive kvinder, der af samme grund generelt har en senere seksuel debut og færre partnere. De lægger også mere vægt på sikker sex end andre kvinder.

– Taler vi om en usikker særlig sensitiv kvinde, så kan hun have meget svært ved at sige stop, så grænserne lettere overskrides – og hun i yderste konsekvens vælger at droppe erotikken for at beskytte sig selv. Og så er disse kvinder ofte ikke ligeså eksperimenterende som andre, da de behøver få variationer, få fantasier og få stimuli for at nå op på de erotiske højder. Det velkendte er derimod stimulerende, forklarer Lise August og siger, at det gælder den store gruppe, som man kalder for de introvert særlig sensitive.

 

sex efter brystkræft

De ekstrovert særlig sensitive

For der er også de ekstrovert særlig sensitive – og de er helt anderledes på flere markante punkter. De stortrives med mere og kraftigere stimulering end de fleste andre, også ikke-særlig-sensitive – kvinder. De søger nye oplevelser og har en stor impulsivitet. De er eksperimenterende og eventyrlystne. De ønsker spænding og udfordring. Men omvendt kan de også blive overvældede af at det hele, fordi de samtidig er særlig sensitive.

– Dobbeltheden gør dem sårbare, og de risikerer at kaste sig ud i seksuelle oplevelser, som efterlader følelsesmæssige meget kraftige spor, forklarer Lise August og fortsætter:
– Disse kvinder skal spørge sig selv: Kan jeg holde til at udleve fantasierne? Eller er det bedre at lade det være en fantasi? De kan f.eks. vælge at udleve deres trang til spænding på andre livsområder, som ikke påvirker ligeså dybt og intimt.

Men omvendt er det også disse kvinder, som kan få seksuelle oplevelser, der føles og opleves vildere end alle andres. Så der er tale om et valg.

 

Lise Augusts’ råd til den særlig sensitive kvinde:

  1. Du oplever berøring, bevægelser og indre tilstande mere kraftigt end de fleste andre. Giv kvalitet i seksualiteten høj prioritet, fordi høj kvalitet påvirker dig mere positivt – og lav kvalitet mere negativt.
  2. Stå ved dig selv og send tydelige signaler, hvis stimuleringen er for kraftig. ”Lidt, men godt” kan vække mere lyst og give større nydelse.
  3. Du bliver mere følelsesmæssigt berørt og tænker mere over seksualiteten end de fleste andre. Lyt til dig selv og fravælg sex uden kærlighed, når det ikke føles rigtigt.
  4. Husk at du lettere bliver forstyrret af musik, lyde, dufte, synsindtryk osv. Skab ro, så finder du mere nærvær.
  5. Afsæt ekstra tid til at vende tilbage til hverdagen. Er hverdagen overstimulerende, kan det påvirke lysten negativt. Ønsker du mere overskud, prioriter ekstra skarpt og lær teknikker til at berolige nervesystemet.

 

Lise Augusts’ råd til hendes partner:

  1. Nyd fordelene. Hendes stærke og intense seksualitet kan smitte positivt af på dine seksuelle oplevelser.
  2. Brug ikke alt for åbenlyse og simple invitationer, når hendes lyst skal vækkes. En dyb intim samtale, et glimt i øjet og charme giver et meget bedre resultat.
  3. Forvent at hun kan reagere mere kraftigt og følsomt på seksuel stimulering. Snak med hende om, hvornår det er optimalt. Læg mærke til hendes signaler i stedet for at tro, at hun reagerer som gennemsnittet.
  4. Giv hende en pause, hvis hun bliver overvældet og overstimuleret. Hun skal have tryghed og tid til at lade kroppen falde til ro. På den måde får I de bedste chancer for at fortsætte bagefter og få en god oplevelse.
  5. Forvent at jeres psykologiske forbindelse betyder ekstra meget for hende. Er du en gentleman i hverdagen, vil det smitte positivt af på jeres sexliv.

Jeg er ikke genert, jeg er introvert

Af Astrid Søndberg –
18. december 2014, 19:44

Hvis Camilla er forsvundet til en fest, står hun sikkert ude på badeværelset. Med hænderne om håndvasken, mens hun fortæller sit spejlbillede, at det hele nok skal gå.
Rigtig ærgerlig over, at hun er sådan én, der har behov for at gå ud og gemme sig for de andre.
Jeg er ikke genert. Jeg er introvert, og det er okay, siger Camilla Lærke Lærkesen, der er 22 år gammel og bor på Christianshavn, på kanten mellem Amager og det indre København.
Camilla læser retorik på universitetet – men er ikke god til samtaler og samvær, hvor folk omkring hende taler højt og meget. Hun lukker sig inde i sig selv og bliver hæmmet – og Camilla er ikke alene.
Eksperter gætter på, at mellem en fjerdedel og halvdelen af danskerne er overvejende introverte – en personlighedstype, der allerede blev beskrevet af Carl Gustav Jung omkring 1920.
Hvor introverte defineres som mennesker, der henter energi ved at være alene – modsat de ekstroverte, der trives i forsamlinger og i stadig dialog med omgivelserne.
– Hvis det er rigtig slemt og jeg er gået ud på toilettet til en fest, så kan jeg godt stå og tale til mig selv i spejlet. Du kan godt. Måske forbereder jeg noget, jeg kan gå ud og sige. Hvordan, jeg skal sige det, og til hvem. Andre gange slår jeg bare brættet ned og sidder lidt og tjekker Facebook og tænker, at det er rart at være alene, siger Camilla.
Introvert er normalt
Camilla Lærke Lærkesen har valgt at fortælle åbent om sin måde at reagere på – fordi hun er træt af at finde på udveje og undskyldninger, når hun ikke magter at gå til en fest. Fordi det ikke skal være flovt at være introvert – det er bare en anden måde at være på – fordi hun synes, at historien skal fortælles.

Hun er træt af de hvide løgne, der forklarer afslaget til en invitation: Et tidligt job næste morgen, en familiefødselsdag, en vigtig opgave – kæresten, der skal hentes i lufthavnen, en aftale om småkager hos bedstemor – hvad som helst andet end ‘jeg har bare ikke lyst i dag’.
– For et par uger siden skulle jeg til julefrokost med studiet. Jeg glædede mig faktisk, for her det første halve år har jeg allerede fået en del venner, siger Camilla i en strøm af ord, der ikke tyder på nogen sociale fobier.
Skræmmende lodtrækning
Trøjen er rød, hun understreger sine ord med små håndbevægelser – og hendes blik er direkte og smilende.
Vi er to mennesker på en fyldt cafe – men det er helt ok. De andre er bare en del af rummet – og samtalen mellem os kan Camilla fint styre.
– Jeg har ingen problemer, når vi er to, for jeg er jo ikke genert. Heller ikke, når jeg kan holde mig til folk, jeg kender. Og det var også derfor, jeg havde det fint med julefrokosten. Altså lige til det øjeblik, da jeg stod samme eftermiddag med et par veninder, og vi fandt ud af, at bordplanen blev bestemt ved lodtrækning, siger Camilla.
– Min første tanke var: Shit, hvordan kommer jeg ud af det her, siger Camilla, der alligevel tog sig sammen og gik med til festen. I en ny kjole, hun følte sig godt tilpas i – men med hjertebanken og svedige håndflader, da hun ved indgangen til festen trak en lille seddel med en mintgrøn firkant på.
Alle talte på én gang
Et bord, hvor de andre viste sig at være rigtig gode til at tage ordet.
– Det er samtalen med mange på én gang, jeg ikke kan håndtere. Så er der én, der siger noget, og så er der en anden, der bryder ind. Pludselig er samtalen slut, og jeg har slet ikke været med, siger Camilla – der da også stak af fra bordet og satte sig hos veninderne midt under middagen.
– Jeg tænkte, at alle kiggede. Jeg var virkelig bange for at fornærme nogen. Det føltes ikke normalt, men der var ingen, der sagde noget, siger Camilla.
Og sådan er det ofte for introverte. I en verden, hvor de ekstroverte har de gode netværk og laver reglerne, kan en introvert bruge uanede mængder af energi i forsøget på at afkode, hvordan folk omkring dem forventer, de skal agere.
Stille kan være kloge
For det at være stille og eftertænksom bliver ikke værdsat, og ifølge psykolog og specialist i psykoterapi, Lise August, bliver introverte ofte opfattet som mindre intelligente, end de er:
– De kan gøre fantastiske ting på arbejdspladsen. De er vedholdende og kan blive gode ledere. Men det bliver ikke set – ikke værdsat. Stilhed bliver ofte påhæftet negative etiketter. På den ene side kan de introverte føle, at de mister sig selv, hvis de råber op. Men på den anden side mister de muligheder og risikerer at spænde ben for deres egen karriere, hvis de ikke gør, siger Lise August.
Og introverte kan have svært ved at afkode de ekstroverte, kan de ekstroverte opleve en fåmælt introvert som overlegen, bedrevidende eller negativ.
– Men i virkeligheden tænker de sig bare om, før de taler, siger Lise August.
Er ikke handikappet!
Eller også tror de ekstroverte, at den introverte kort og godt er social hæmmet.
– En af mine gode venner fortalte mig glad, at man kan få handicaptillæg til sin SU, når man lider af social angst, siger Camilla.
For det havde en af hans andre veninder netop fået – og det måtte da også være noget for Camilla, tænkte han.
– Jeg ved, det var sagt i bedste mening. Han sagde, at jeg jo heller ikke behøvede at være rigtig bange – det var vel også ok, hvis jeg bare havde det lidt svært, siger Camilla og ryster på hovedet.
– Smigrende, det var det ikke. Og heller ikke aktuelt. Jeg har ikke social angst. Jeg er introvert, og introversion er ikke en diagnose, der skal afhjælpes, det er en måde at være på, der skal omfavnes og anerkendes, siger Camilla – der ved at stå frem med sin historie håber, at andre vil se, at vi alle er forskellige, og at hun hverken er sur eller kedelig, bare fordi hun ikke danser på bordene ved den først komne lejlighed.
– Jeg tror, jeg bekymrer mig over, hvad andre tænker, fordi at jeg er bange for, at de dømmer mig ude af fællesskabet og holder op med at invitere – og jeg vil jo gerne med. Bare ikke hver gang, siger Camilla.

Godt ved sensitivitet.

Sensitive er ofte ildsjæle, som har hjertet med og som lever med integritet og dedikation til det, som de tror på. De har ofte en levende og varm udstråling. De er ofte fast besluttet på at leve deres liv efter deres bedste overbevisninger, som er baseret på høj etik og stærke indre værdier. De kæmper og er parat til at gå langt for det, som er vigtigt for dem. Mange sensitive er eksperter i at holde deres sti ren, opføre sig ordentligt over for andre mennesker, sætte sig nogle gode spor og gøre en forskel i verden. Det kræver selvindsigt, selvbeherskelse og udholdenhed.

Mange sensitive tør stille sig selv de store, dybe spørgsmål, som andre viger skræmte udenom. De tør gå mod strømmen og at lade deres nysgerrighed og egen indre stemme føre dem steder hen, som ingen har været før. Det at turde at betale den pris, at skille sig ud og være anderledes, for at følge sin egen vej, kræver uendeligt meget mod og styrke.

Mange sensitive er søgende og bliver ved med at søge, ind til de finder en måde at leve på, hvor de føler sig tro mod sig selv. De lader sig sjældent nøje med et liv, hvor de ikke føler sig autentiske.

Sensitive er også generelt gode til at skabe og finde mening. Vi ved inden for psykologien, at det at kunne finde en mening, når livet er svært, er en stærk beskyttelsesfaktor mod traumatisering. Jeg har talt med mange sensitive mennesker, som har klaret sig gennem følelsesmæssige tab og overgreb, med deres integritet intakt. De har bibeholdt deres værdier, nysgerrighed og fornemmelse af mening. Sensitive er gode til at udvikle sig. De er gode til at se ind i sig selv og lyse på det mørke, som måtte findes der.
Ofte, når jeg taler med sensitive mennesker tænker jeg, at de er stærke. Det kan være svært for den sensitive selv at se, fordi vedkommende ofte har fokus på den vanskelige sårbarhed eller skrøbelighed, som også følger med trækket. Det er vigtigt at forstå, at du er begge dele. Du er både stærk og sårbar. Du er hverken stærk eller skrøbelig…du er både og!
Ofte kan det være lettere at acceptere skrøbeligheden, når man også kan se styrken. Kan du tillade dig selv at være sårbar, når du kender din styrke?

– Psykolog, Camilla Bruun

Workshop med Psykolog Athina Delskov og Børnehaveleder Lene Sonne.

Lørdag den 17. januar kl 13. til kl 17.
Kuplen Otterup Bibliotek
Hvad er det egentlig at være et sensitivt barn?
Hvordan kan et sensitivt barn hjælpes?
I denne workshop er der viden, hjælp og teori at hente, som alt sammen danner grundlag for en dybere forståelse for børn. Der bliver god tid til spørgsmål.
Workshoppen tager udgangspunkt i bogen Sensitive børn.
Hvert femte barn er sensitivt, og det er vigtigt at forstå dem og de særlige hensyn, der med fordel kan tages. Disse ting behandler Athina Delskov og Lene Sonne i bogen “Sensitive børn”. Bogen udkom i september 2014
“Sensitive børn” er baseret på videnskabelig og pædagogisk forskning og teori og henvender sig til alle med interesse; Forældre, pædagoger, lærere, læger og børn selv. Sensitive børn har nogle fantastiske og sanselige egenskaber, og dem lærer man om i denne bog.
Pris 150,- kr. købes på www.billetto.dk
Prisen dækker workshop, kaffe/the, kildevand, kage og frugt
Kontaktperson: Pia Pedersen tlf: 25 13 11 12

Har et barn behov for diagnoser ??????

Pædagoger og børn i Vuggestuen Kirstinevang i Ballerup lever, som de fleste andre institutioner, i et støjhelvede. Der er ialt 44 børn i vuggestuen, med 29 kvadratmeter til hver gruppe bestående af ti børn.

Når vi fokuserer så voldsomt på årsager til og ansvar for børnenes reaktionsmønstre, risikerer vi at overse børnenes virkelige behov, skriver kronikør. Foto: / Scanpix Danmark

Camilla Justesen er familierådgiver. 

Har et barn behov for diagnoser, når det går igennem en svær periode og måske for en stund melder sig ud af fællesskabet i institutionen?

I disse diagnosetider oplever jeg som familierådgiver mange frustrerede forældre, der oplever, hvordan vuggestuer og børnehaver sætter gang i udredninger på et for tyndt grundlag.

I den sidste tid har jeg gjort mig nogle tanker om hvorfor. Som jeg ser det, er der i samfundet en tendens til, at vi konstant forsøger at placere ansvar og grave i årsagerne til, hvorfor tingene er, som de er, og hvorfor vores børn reagerer, som de gør.

Vi undersøger, laver udvalg og henter eksperter ind – især når det gælder vores børn – men ofte oplever jeg, at vi måske er knap så gode til at omsætte og bruge den viden, vi erhverver os.

Når vi fokuserer så voldsomt på årsager til og ansvar for børnenes reaktionsmønstre, risikerer vi at overse børnenes virkelige behov og efterlade dem helt alene uden den hjælp og støtte, som de har brug for.

Når vi leder efter årsager og ansvar, ender det også ofte med, at forældrene begynder at føle sig skyldige, og så er der gang i den negative spiral: Forældrene føler sig utilstrækkelige og ulykkelige, og det påvirker børnene, som igen på grund af forældrenes bekymring ikke får den støtte, de har brug for.

I den seneste tid har flere forældre taget kontakt til mig, fordi de i deres børns institutioner har modtaget besked om, at personalet ønsker at få deres søn eller datter udredet eller undersøgt af en ekstern konsulent.

Institutionerne er typisk bekymrede for, om barnet fungerer normalt, og er magtesløse over for, hvordan de skal hjælpe barnet.

Som udgangspunkt burde institutionernes påpasselighed jo være rigtig fin, men det er min erfaring, at de eksperter, der kommer ud i institutionerne, ofte leder efter netop diagnoser og andre årsager til barnets opførsel, hvilket det ikke altid er muligt at finde.

Når børn har det svært, har de brug for ekstra hjælp og støtte, men de har netop ikke brug for at blive vurderet, undersøgt og observeret, fordi det isolerer dem endnu mere fra fællesskabet og giver dem en oplevelse af, at der er noget galt, og at de i værste fald er forkerte.

Derfor er jeg fortaler for, at vi gør noget helt andet. Frem for at lede efter en diagnose skal vi hjælpe barnet der, hvor det er udfordret her og nu. I stedet for at dømme og vurdere skal vi lave nogle ændringer i børnenes hverdag, der kan støtte op omkring barnet, når det har det svært.

Det gør vi for eksempel ved at få flere praktikere på banen, som ved, hvordan man hjælper et barn, der har brug for hjælp, uden at der nødvendigvis skal skrives rapporter og laves formelle udredninger.

Her er det vigtigste efter min erfaring, at man har en åben tilgang til barnet og er nysgerrig efter at ændre sit eget virke som forældre eller som pædagog i en institution.

Jeg er udmærket klar over, at vores dygtige pædagoger ofte er så pressede med hensyn til ressourcer, tid og personale, at det ikke er muligt at indrette hverdagen i overensstemmelse med hvert enkelt barns specifikke behov.

Heldigvis står vi heller ikke i en situation, hvor alle børn har behov for særlig støtte. Mange børn trives med hverdagen i vores institutioner, og når noget fungerer, er der absolut ingen grund til at ændre ved det.

Derimod er det vigtigt, at vi tager de børn alvorligt, som er udfordrede af hverdagen i institutionerne. Dem har vi simpelthen pligt til at hjælpe, og ofte skal der faktisk ikke de store tiltag til, før barnet igen kan trives.

For kort tid siden mødte jeg i min rådgivning en familie med en pige på tre år. Pigens institution ønskede at lave en udredning, fordi pigen var ked af det og ikke ville lege med de andre børn eller deltage i de fælles aktiviteter.

Pigen havde det svært, når der blev stillet krav til hende, og var for eksempel ofte ked af at sætte sig ved det fælles frokostbord. Pædagogerne var udfordrede og vidste ikke, hvorfor pigen isolerede sig og ikke mere var den glade pige, de kendte og holdt af, og de var især bekymrede, fordi pigen stod over for et skift til børnehave.

Pigens forældre søgte hjælp hos mig, fordi de havde en mavefornemmelse, der sagde dem, at der ikke var andet galt med deres datter, end at hun havde brug for hjælp og støtte i en svær udviklingsperiode.

Min anbefaling til forældrene lød på, at de skulle snakke med pædagogerne om at udsætte udredningen i tre måneder for at se tiden an og samtidig opfordre dem til, at de respekterede pigens manglende lyst til at deltage i aktiviteterne og hendes behov for alenetid.

I stedet for at opfordre pigen til at være med i fællesskabet skulle de være opmærksomme på ikke at stille krav og give pigen tid til selv at mærke, hvad hun havde brug for.

Efter en måned fik jeg en tilbagemelding fra forældrene om, at de i løbet af kort tid havde oplevet, hvordan deres datter blev meget gladere både hjemme og i vuggestuen. Ovenstående historie er langtfra enestående – jeg kan komme med mange lignende eksempler. Og det er ærgerligt, fordi situationer som den, jeg lige har beskrevet, skaber frustration både i hjemmet og i institutionen.

Når jeg skriver denne kronik, er det, fordi jeg oplever, at vi sætter alt for mange nye tiltag i gang, tilkalder for mange eksperter, observerer for meget og skriver for mange rapporter, når det handler om vores børn.I stedet vil jeg gerne opfordre til, at vi prøver med nogle små, centrale ændringer, der sagtens kan implementeres i institutionernes travle hverdag, og som ofte kan have stor effekt.

At tage ekstra hensyn til et barn i en periode kræver ikke mere af den enkelte pædagog, end det ville kræve af dem at arbejde med et barn, der ikke trives. Og så er det en meget bedre løsning for både pædagoger, børn og forældre.

Camilla Justesen er familierådgiver